Gå til hoved-indhold
27. august 2024 - kl. 13.08

Oplev Jens Gaardbo og smag Den spanske Gryde på Hotel Aahøj

  • 1 af 1
    - Alt nyt er noget skidt, mener Jens Gaardbo, der ellers netop har levet af nyheder.
Af: Peter Marquard

Torsdag 26. september er der mulighed for at tilbringe en aften med Jens Gaardbo på Hotel Aahøj i Sæby. Aftenen byder på et nordjysk inspireret foredrag og spansk mad.

- Jens Gaardbo var i årtier danskernes Mr. News. Men han har også været meget andet. for eksempel kirkesanger og vinbonde. Og så spiller han i øvrigt både fodbold og basun og drikker temmelig meget rødvin, hvis han selv skal sige det. Nu får man mulighed for at møde vendelboen Jens Gaardbo på Hotel Aahøj. Vi byder på en aften med spansk mad og nordjysk inspireret foredrag, fortæller indehaver af Hotel Aahøj, Kamilla Vinter Hoffmann.

Jens Gaardbo fortæller om opvæksten i Frederikshavn og om karrieren på godt og ondt i den krævende medieverden. Han har kommentarer til lidt af hvert i vores moderne tider, som han ærlig talt er lidt træt af. "Alt nyt er noget skidt", mener manden, der ellers netop har levet af nyheder.

- Der er i flere betydninger noget at tygge på og en del at grine af i selskab med den gode fortæller fra Frederikshavn. Mød Jens Gaardbo og Den spanske Gryde 26. september på Hotel Aahøj i Sæby, lyder opfordringen fra Kamilla Vinter Hoffmann.

Den spanske Gryde serveres i hotellets hyggelige Vinterhave fra kl. 17.30-19.00.

Der serveres frilandsgris stegt over bål med tomat, løg, salvie, bacon og paprika. Hertil forskellige små lækre toppings på bordene: Oliven, grillede peberfrugter, friske limebåde, krydret creme fraiche, sprøde tortilla chips samt friskbagt surdejsbrød og purløgsolie.

Foredraget med Jens Gaardbo begynder kl. 19.15. Der er mulighed for at købe drikkevarer i baren før foredraget.

Deltagerpris, inklusiv mad og foredrag: 250 kr. pr. person, eksklusiv drikkevarer.

. Jeg håber, at vi ses til en dejlig aften. Tilmelding til eventet er nødvendigt og der er et begrænset antal pladser, siger Kamilla Vinter Hoffmann.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...