Gå til hoved-indhold
21. marts 2025 - kl. 00.03

LOOP i Frederikshavn fejrer 15 års fødselsdag med kagemand og godt tilbud

  • 1 af 1
    Peter Lyster har været indehaver af LOOP Frederikshavn i alle 15 år. Han ejer også LOOP Dronninglund.
Af: Peter Marquard

Onsdag 26. marts har LOOP på Grønlandsvej i Frederikshavn 15 års fødselsdag. Det fejres med kagemand og et godt tilbud. Et fitnesscenter, der ifølge indehaver Peter Lyster er på sit bedste niveau nogensinde og som rammer lige i mål af tidens sundhedstrends. Og et center, der stadig er der på trods.

- Vores koncept har aldrig været mere relevant, end det er nu. Alle anbefalinger om et sundt liv drejer sig om motion en halv time om dagen i moderat til intensivt tempo. Man starter med fem minutters opvarmning. Derefter to omgange i vores træningscirkel, som tager 24 minutter at gennemføre. Så har man den halve times motion. Samtidig viser anbefalingerne, at styrketræning er essentielt for et godt velvære i en stærk krop, siger Peter Lyster, der i 15 år har været indehaver af LOOP Fitness i Frederikshavn.

 Ikke alle årene har været uden udfordringer for fødselaren.

- I en periode kom udfordringerne på række. Først en coronanedlukning, så brændte nabobutikken My Home og vores center blev røgskadet. Da vi åbnede igen, kom endnu en coronanedlukning og derefter blev vores lejemål opsagt. Det var nogle udfordrende år, men når alt det er sagt, så befinder vi os et perfekt sted i dag i vores lokaler på Grønlandsvej, hvor vi har været siden november 2022. Selvom centret er mindre end tidligere, har jeg som indehaver aldrig været gladere end i dag. Man kan næsten sige, at vi har overlevet på trods, men man siger jo også, at modgang gør stærk, smiler Peter Lyster.

 LOOP i Frederikshavn var det 12. center på landsplan. I dag er der 132 centre i Danmark samt centre i Sverige, Spanien og Polen. Et medlemskab i LOOP gør, at man kan træne i alle centre landet over. Peter Lyster er også indehaver af LOOP Dronninglund.

- Stemningen i vores center er super god. Der bliver bakket op og drillet på kærlig vis, og der er plads til alle. Uanset hvilket niveau man befinder sig på. Vi har også holdtræning hver dag (undtaget onsdag), og vi planlægger i fremtiden et større udbud af hold. Hvis man som aktivt medlem i Loop ønsker sig et bestemt for holdtræning, er man velkommen til at komme med forslag, understreger Peter Lyster.

Fødselsdagen fejres onsdag 26. marts i tidsrummet kl. 14-18, hvor der bydes på kagemand og kaffe. Samtidig er der et ekstraordinært godt tilbud. Man kan melde sig ind og træne i 30 dage for 1 kroner, og der er ingen binding på medlemskabet.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...