Ny strategi præsenteret på generalforsamling i Skagen Erhvervsforening
Torsdag eftermiddag holdt Skagen Erhvervsforening sin generalforsamling på Color Hotel Skagen. Over 30 engagerede deltagere var mødt op for at høre foreningens nye strategi, der skal sikre vækst og udvikling i Skagensområdet.
Formand Allan Kastor præsenterede strategiens tre indsatser:
Tiltrækning og bosætning af arbejdskraft
Infrastruktur og fysisk planlægning
Erhvervsudvikling – vækst og jobskabelse
Han understregede vigtigheden af at tiltrække arbejdskraft og fastholde den i området:
- Vi vil ikke kun tiltrække dygtige medarbejdere. Vi vil også sikre, at de vælger at bosætte sig her. Grøn energi er et andet vigtigt fokusområde i strategien. Uden tilstrækkelig forsyning af grøn strøm risikerer vi at miste virksomheder og arbejdspladser, forklarede Allan Kastor.
Tredje indsatsområde i strategien er turisme og opdeles i tre underindsatser: Krydstogsturisme, helårsturisme og sundhedsturisme.
- I 2026 forventer vi 99 krydstogtanløb og 200.000 gæster. Det er et enormt potentiale, som hele erhvervslivet i Skagensområdet bør udnytte. Vores indsats skal understøtte, at flere virksomheder får del i denne vækst, siger Allan Kastor.
Onsdag 2. april kl. 19-22 inviterer Skagen Erhvervsforening byens borgere, foreninger og virksomheder til TOPmøde i Skagen Kultur- og Fritidscenter.
- Vores strategi bygger på involvering af lokale ressourcer, og vi kan allerede nu se stor opbakning. Med næsten 100 tilmeldte to uger før arrangementet er det tydeligt, at der er et stærkt engagement for Skagens udvikling, siger Allan Kastor og ser frem til spændende paneldebatter.
Bestyrelsen for Skagen Erhvervsforening ser således ud som følgende:
Forretningsudvalg:
- Allan Kastor, Sparekassen Danmark, (formand), generalforsamlingsvalgt 2025
- Klaus Henry Kristoffersen, FF Skagen (1. næstformand), generalforsamlingsvalgt 2025
- Susanne Nielsen, Skagen Pelagic (2. næstformand), generalforsamlingsvalgt 2024
De tre forretningsudvalgsmedlemmer er samtidig Skagens Erhvervsforening repræsentanter i Frederikshavn Erhvervsråd.
Den øvrige bestyrelse i Skagen Erhvervsforening ser herefter ud som følgende:
- Ulla Mosich, Aalbæk Badehotel ApS, udpeget af Turistforeningen Toppen af Danmark
- Michael Isaksen, Poul Eeg Camping, udpeget af Foreningen af Campingpladser Skagen Kommune
- Kathja Ryom, Socialpædagogerne, udpeget af FH Frederikshavn
- John Jakobsen, Formand, udpeget af Skagen Fiskeriforening
- Diddan Karstensen, Karstensens Skibsværft A/S, udpeget af DI Vendsyssel
- Mads Larsson, Werner Larsson Fiskeeksport A/S, udpeget af Skagen Fiskeeksportørforening
- Jens Gram, formand, udpeget af Skagen Håndværker- og Industriforening, SMV Danmark
- Willy B. Hansen, Havnedirektør, udpeget af Skagen Havn
- Peter Møller, Saga Shipping, udpeget af Service Team Skagen
- Peter E. Nielsen, Expert Aalbæk ApS, udpeget af Aalbæk Håndværker & Handelsstandsforening
- Niels Nordmann, Prime Ocean, udpeget af Areallejerforeningen på Skagen Havn
- Peter Bøgil Jensen, EDC-Skagen, udpeget af Skagen Handelsstandsforening
- Rikke Gandrup, Color Hotel Skagen, generalforsamlingsvalgt 2024
- Lisette Vind Ebbesen, Skagens Kunstmuseer, generalforsamlingsvalgt 2024
- Jakob Sund, Jakobs Café & Bar, generalforsamlingsvalgt 2025