Blackhawks vinder 5-4 i Hvidovre og udligner til 1-1 i kvartfinaleserien
Frederikshavn Blackhawks besejrede Hvidovre med 5-4 i den anden kamp i kvartfinaleserien. Dermed er stillingen 1-1 efter frederikshavnernes kollaps i går, hvor de smed en føring på 5-1.
Der var et flot fremmøde af Blackhawks-fans, og de skabte et højt decibelniveau i Avedøre Idrætscenter hele kampen igennem.
Kampen startede som i går, men med et overtag til Blackhawks, og kun tre minutter inde i kampen bragte Mads Larsen de sorte høge foran. Det var en god start, men Hvidovre svarede hurtigt tilbage og udlignede til 1-1 efter lidt mere end seks minutters spil. Selvom Blackhawks havde spillet sig til et overtag, var afslutningerne for uskarpe.
Dennis Torp tog sagen i egen hånd og satte et flot skud ind fra distancen, assisteret af Kasper Kajgaard. Blackhawks forsøgte at udnytte momentum og deres spilovertag i denne periode, men det blev sat på prøve, da anfører Frederik Nielsen lavede en dum udvisning for slag. Hvidovre er kendt for at være farlige i overtal, og Nielsen kunne takke Mathias Hansen, der lavede flere markante redninger og holdt stillingen uændret i denne periode.
- Kort efter blev Kasper Kajgaard også ramt af en udvisning for hårdt spil. Det var svært at se en klar linje fra dommerne, og frustrationerne var tydelige på begge hold. Den tvivlsomme udvisning fik konsekvenser, da Hvidovre udnyttede overtallet med 14 sekunder tilbage af første periode og udlignede til 2-2, fortæller sportschef Thomas Lodberg, Blackhawks.
I tredje periode satte Dennis Torp tryk på og ramte overliggeren med et flot skud. Blackhawks pressede på, men de havde svært ved at udnytte deres chancer, og uskarpheden fortsatte. Heldigvis for Blackhawks kom der endelig en forløsning, da Kasper Kajgaard i et kontrastød fik et slag på staven, og Niklas Andersen sendte bolden i mål til 3-2, assisteret af Simon Erlandsen.
Knap fem minutter efter satte Nicolai Flyvholm endnu et mål ind fra kanten, og Blackhawks var foran med 4-2, assisteret af Rasmus Larsen.
- Kampen blev præget af en uforklarlig linje fra dommerne, som skabte usikkerhed på banen og frustration hos spillerne. Men Blackhawks justerede taktisk og spillede klogt, mens de havde kontrol over kampen udtaler Thomas Lodberg.
Hvidovre jagtede en reducering, og den kom, da de med tre minutter tilbage scorede efter en tilfældighed. Det gav nyt liv til hjemmeholdet, som trak Mike Trolle ud og spillede 6 mod 5. Kort efter reducerede Hvidovre til 4-5, og kampen blev endnu mere dramatisk.
Med to minutter tilbage tog Blackhawks en timeout.
- Hvidovre satte alt ind på at udligne, og Kajgaard blev igen udvist med et mærkværdigt kald fra dommerne, der ikke havde deres bedste kamp. Kajgaard havde kun én hånd på gulvet, men blev dømt for liggende spil, hvilket gav Hvidovre en sidste chance i sidste sekund. På et forsøg fra Hvidovre med 59.59 på uret formåede Blackhawks at klare frisag og sikrede sig dermed en 5-4-sejr, beretter sportschefen.Stillingen i serien er nu 1-1. I næste weekend venter kamp 3 lørdag kl. 15.30 i Abildgårdhallen og kamp 4 søndag kl. 10.00 – begge med fri entré.