Gå til hoved-indhold
26. november 2024 - kl. 14.11

Lørdag: Julemarked i Strandby Metodistkirke 

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

Traditionen tro er Metodistkirken i Strandby på lørdag 30. november kl. 13.30-17.00 vært for et stort julemarked (tidligere kaldet julebasar), når spejdere og andre frivillige fylder kirkens lokaler op med tombolaer, salgsboder, børneaktiviteter, krea-værksteder og meget mere.

Hele kirkesalen omdannes til en hyggelig café, hvor man kan nyde sin kaffe, og det er muligt at købe et væld af forskellige hjemmelavede kager og desserter.

Udendørs kan man købe pyntegrønt, og der sælges ligeledes kirkegårdspynt, dekorationer og adventskranse med mere.

- Børnekoret åbner på festlig vis op for en hyggelig eftermiddag, så kom og gør et godt køb og/eller vær heldig at få en af de flotte gevinster med hjem fra det amerikanske lotteri, lyder opfordringen fra Andrea Thaarup, kirke- og kulturmedarbejder i Strandby Metodistkirke.

Hele overskuddet fra arrangementet går til kirkens børne- og ungdomsarbejde, herunder Strandbyspejderne.

 

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...