Efterlønnerne er stadig vigtige i sundhedsvæsenet

Her fra årsskiftet forsvandt denne ordning igen, hvilket betød, hun valgte at stoppe og vente med at arbejde som social- og sundhedsassistent, til hun går på folkepension, da hun så ikke vil blive modregnet lønindtægten i hendes folkepension. Ret ulogisk, da hendes ekspertise så ikke er helt så opdateret efter flere år væk fra jobbet – og en pause, der måske også gør, hun selv føler sig mindre klar til at arbejde igen.

Hun er langt fra den eneste, som tænker sådan i ældreplejen og sundhedsvæsenet, hvilket er meget forståeligt for den enkelte synsvinkel, men yderst uheldigt for fællesskabet. Det giver endnu større udfordringer for dem, der skal løse opgaverne ude i kommunerne. Det øger risikoen for moralsk stress hos dem, der arbejder i ældreplejen og sundhedsvæsenet, som i for vejen er presset, da færre skal løse opgaven for flere.

Jeg ved, hvor pressede de er i Hjørring, Frederikshavn og Jammerbugt Kommune på medarbejdere i hjemmeplejen og på plejehjemmene. Hvor pressede sygehusene i Regionen stadig er på visse områder. Derfor mener jeg, der skal reageres på, at vi "smider" dygtige medarbejdere "ud" lige nu med de regler, som nu gælder igen fra 1. januar.

Jeg ved godt, at der er en grund til, at de er gået på efterløn og kender reglerne, men de 10-25 timer flere af disse efterlønnere tager hver uge gør en stor forskel i kommunerne. Det betyder, at vi kan være med til at aflaste lidt på belastningen for dem, som arbejder i hjemmeplejen og hjemmesygeplejen.

Vi ser stadig ud til at mangle 16.000 social- og sundhedsassistenter om få år på landsplan. Derfor skal vi tænke på fleksible løsninger, som gør det attraktivt at holde så mange som muligt erhvervsaktive så længe som muligt.

Vi, i Moderaterne i Region Nordjylland, vil arbejde for at skabe en langt bedre balance mellem arbejde og fritid, således at sundhedsmedarbejderne både på sygehusene og i det nære sundhedsvæsen kan få balance i den enkeltes liv i Region Nordjylland og de nordjyske kommuner.

I dag oplever kun 15 procent af lægerne på sygehusene, 14 procent af sygeplejerskerne og 12 procent af social- og sundhedsassistenterne, at de har indflydelse på deres arbejdstid. På tværs af alle erhverv i samfundet er det 44 procent.

Arbejdspladserne i sundhedsvæsenet og ældreplejen er nødt til at gøre noget ekstra, hvis de skal kunne rekruttere og fastholde sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og læger.

Derfor er medarbejderindflydelse på vagtplanlægningen helt essentielt. Så der kan laves vagtplaner, som giver den enkelte medarbejder mulighed for indflydelse på sin arbejdstid, så medarbejderen kan have et socialt liv – familieliv.

Vi ønsker derfor at give de enkelte afdelinger mulighed for at planlægge sin arbejdstid i tæt samarbejde mellem ledelse og medarbejdere.
Det er gjort med stor succes på flere sygehusafdelinger for eksempel på Slagelse Sygehus.

I Region Nordjylland og de nordjyske kommuner har vi stadig mange ting, som skal forbedres for at tiltrække nye og beholde nuværende medarbejdere i sundhedsvæsenet.

For at den store kabale skal gå op, er det en afgørende brik i spillet at få flest mulige timer ud af den ressource, efterlønnerne er. Ikke mindst for at få balance og bedre arbejdsbetingelser for vores medarbejdere på plejehjemmene, i hjemmeplejen, på sygehusene og det nære sundhedsvæsen.

Glade og tilfredse medarbejdere i sundhedsvæsenet, som kan leve et liv med balance mellem arbejdsliv og familieliv, giver bedre behandling til dig som borger, hvilket gør dig gladere og øger din livskvalitet. Det er sådan vi skaber forbedringer - når regionen forandrer sig, finder vi løsningerne sammen.