Gå til hoved-indhold
01. april 2025 - kl. 09.04

Beskyttelse af drikkevand: Frederikshavn Kommune i Top 12

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

Frederikshavn Kommune er én af kun 12 kommuner, som er nået helt i mål med beskyttelsen af drikkevand nær boringsnære beskyttelsesområder. Det oplyser Miljø- og Ligestillingsministeriet i en pressemeddelelse. 

De 12 kommuner på dukselisten er:

Frederikshavn
Norddjurs
Silkeborg
Ikast-Brande
Ringkøbing-Skjern
Odder
Samsø
Nyborg
Ærø
Fredensborg
Lyngby-Taarbæk
Bornholm

Miljøminister Magnus Heunicke melder 25 kommuner for lovbrud, når det gælder beskyttelse omkring boringsnære beskyttelsesområder.

Magnus Heunicke beder i dag Ankestyrelsen om at tage stilling til, om der kan rejses tilsynssager mod følgende 25 kommuner: Fanø, Fredericia, Faaborg-Midtfyn, Ringsted, Greve, Ishøj, Hvidovre, Egedal, Furesø, Frederikssund, Hillerød, Aalborg, Rebild, Thisted, Haderslev, Odense, Lolland, Kalundborg, Odsherred, Sorø, Stevns, Køge, Solrød, Roskilde og Lejre.

Som en del af loven blev der fastsat en frist for arbejdet med indgåelse af frivillige aftaler 31. december 2024. Hvis en aftale ikke var indgået inden fristens udløb, blev kommunerne forpligtet til at udstede et påbud eller forbud mod erhvervsmæssig anvendelse af sprøjtemidler senest 1. marts 2025.

I dag, 1. april, udløb fristen for tinglysning af kommunernes forbud og det står klart, at flere kommuner åbenlyst stadig ikke arbejder for at forbyde sprøjtemidler nær drikkevandsboringer.

- Det er dybt kritisabelt. Der er nul gode argumenter for at gamble med vores drikkevand, og jeg er forundret over, at 25 kommuner har ignoreret miljølovgivningen på bekostning af vores drikkevand. Det er dybt kritisabelt og må ikke gå uset hen. Vores drikkevand er en  uvurderlig ressource, og det er en selvfølge for danskerne, at vi kan åbne for hanen og drikke vandet uden at være bange for urenheder og andet uønsket indhold, siger miljøminister Magnus Heunicke 

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...