Forårs-aften-shopping i XL-BYG i Elling på torsdag
Har du fundet havemøblerne frem og fjernet spindelvævet fra haveredskaberne? Det er nemlig tid til at komme udendørs og tage hul på alle projekterne i hus og have, så sommeren kan nydes på terrassen. XL-BYG i Elling byder traditionen tro foråret velkommen til XL-AFTENSALG og det sker torsdag 3. april mellem kl. 18.00 til 21.00.
- Aftenen byder på en masse supergode tilbud og rabatter til både inde og ude, og personalet står, sammen med en lang række leverandører, klar med gode råd og vejledning, siger Toke Juhl Nissen, som er salgschef i byggecentret.
XL-BYG Elling Tømmerhandel har igen i år lavet aftale med Mogens Pølsemand, som kører vognen frem og sørger for, at der er en pølse med brød til alle fremmødte kunder.
- Vi glæder os altid til aftenen. Det er en sjov aften at være på arbejde, og hele personalet er godt forberedt til at tage imod vores kunder. Det emmer altid af glade kunder, der er parat til en ny sæson, og det er skønt at mærke, siger Toke Juhl Nissen.
Udover tømmerhandlens egne leverandører kan du også få en snak med Jens Dahl fra Vinspecialisten, som byder på smagsprøver og Nick fra Vendsyssel Fisk, som medbringer fiskebilen. Du kan også møde Dorthe fra Fabian Style, som rådgiver om indretning af boligen. Samtidig kan du få en snak med Rock i Frederikshavn samt Novasol, som er frisk på at få en snak om eventuel udlejning af dit sommerhus.
Se mere om aftenens tilbud her.