SEIF Håndbold har besluttet at overtage Rødspætte Cup
SEIF Håndbolds formand, Jacob Schüsler, oplyser i en pressemeddelelse, at klubben har besluttet at overtage Rødspætte Cup, FfI's internationale ungdomsturnering, der hvert år afvikles i påsken.
- Rødspætte Cup er fantastisk, og vi elsker denne turnering, men den har brug for SEIF Håndbold, og vi er sikre på, at vi kommer til at overtage den. Vi vil gøre den større og bedre end nogensinde før. Ingen har nogensinde set en lignende turnering, lover Jacob Schüsler.
Formanden oplyser, at SEIF Håndbold vil revolutionere turneringen.
- Vi vil bringe de største og bedste hold fra hele verden til Rødspætte Cup. Det bliver den største og bedste turnering, verden har set. Vi vil have de bedste faciliteter, den bedste dækning og de mest engagerede frivillige, forsikrer Jacob Schüsler.
Erik Bang, tidligere formand i SEIF Håndbold og medstifter af Rødspætte Cup, mener, at 50 år i FfI-regi må være nok.
- Nu skal turneringen udvikles. Det har FfI forsømt i mange år. Vi er sikre på, at deltagerne vil synes, at de får en fantastisk mulighed, og vi er sikre på, at SEIF Håndbold vil gøre denne turnering til den største nogensinde, siger Erik Bang.
Formand Jacob Schüsler er overbevist om, at overtagelsen bliver en realitet.
- Vi forventer at FfI Håndbold har forståelse for vores overtagelse, da vi virkelig behøver turneringen. Gør FfI modstand, skal vi nok overtage turneringen på den ene eller anden måde. I vores øjne handler det om "Make Elling Great Again", lyder det fra SEIF's formand.