Gå til hoved-indhold
31. august 2024 - kl. 13.08

Gratis socialrådgiverordning til borgere i Frederikshavn Kommune

  • 1 af 1
Af: Peter Marquard

Nanna Mozart Thomsen er ny socialrådgiver i FH Nordjylland og ansat til at hjælpe borgere primært på beskæftigelsesområdet i Frederikshavn Kommune som uvildig socialrådgiver.

Formålet med ordningen er at hjælpe alle borgere, som har brug for hjælp i Frederikshavn Kommune, der primært har en beskæftigelsessag i Frederikshavn Jobcenter. Det kan dreje sig om kontanthjælp, ressourceforløb, sygedagpenge, fleksjob eller jobafklaringsforløb. Man kan også få hjælp til sager fra andre fagområder, hvis man har brug for specifik rådgivning og vejledning.

- Alle har ret til at få hjælp, hvis man står i en svær situation. Det kan være lige fra hjælp til at deltage i samtaler hos kommunen eller hjælp til at finde ud af, hvordan man klage over afgørelser. Borgerne i Frederikshavn Kommune er heldige at have denne ordning, og så er den endda gratis, siger Nanna Mozart Thomsen.

Hun er uddannet socialrådgiver i 2020 og har arbejdet indenfor området, siden hun blev uddannet - senest på jobcenteret i Hjørring Kommune.

FAKTA:
Rådgivningen er gratis og ønsker man et møde Nanna Mozart Thomsen, skal man kontakte FH Nordjylland på telefon 30 34 55 43

De normale træffetider er mandage og tirsdage kl. 8.00-14.00 og torsdage kl. 8.00-18.00

Møderne finder sted hos FH Nordjylland i Kirkegade 9, 9900 Frederikshavn

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...