Gå til hoved-indhold
28. august 2024 - kl. 15.08

For Retfærdighedens Venneforening klar med stort program for efteråret

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

For Retfærdighedens Venneforening er nu klar med et omfattende program for efteråret 2024.

Der vil være bogcafé, skumringstime, børnekulturnat, poesi, blues-koncert og to særlige arrangementer i anledning af Sæbys 500-års købstadsjubilæum. Endvidere fortsættes med seks spændende naturvidenskabelige foredrag fra Aarhus Universitet.

Der lægges for torsdag 29. august kl. 19.00 med poesidag. Professor i nordisk litteratur og forfatter Peter Stein Larsen vil give publikum indblik i Inger Christensens digtning. Aftenen afvikles i samarbejde med biblioteket og Folkeuniversitetet.

Fredag 6. september kl. 17-20 er der Børnekulturnat. Efter åbning af Børnekulturnatten på Torvet inviteres børn, forældre, bedsteforældre med flere på eventyrfortælling, slik og søde drikke i For Retfærdigheden.

Torsdag 26. september fortæller forhenværende byarkivar Jørgen Peder Clausager om, da ”Industrialiseringen kommer til Sæby” i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet med blandt andet jernstøberi, skofabrik og slagteri samt jernbanens komme.

Torsdag 24. oktober fortæller Henning Sørensen om ”Sæby under 2. verdenskrig” – herunder flugtruten til Sverige og de tyske flygtningelejre frem til foråret 1947. Dagen efter - 25. oktober - er der blueskoncert med H.P. Lange og Jens K. Dam.

Mandag 4. november er der med ”Bogcafé” inspiration til gode læseoplevelser, og mandag 11. november fejres Nordisk Biblioteksuge, hvor formand for Venneforeningen, Alice Thaarup, læser en tekst højt, hvorefter der er fællessang af smukke, tankevækkende nordiske sange. Billetter til disse to arrangementer kan købes på bibliotekets hjemmeside.

Efteråret sluttes af med et kig ud i fremtidens Sæby. Foredragsholder er byplanlægger Jacob Børresen, der torsdag 21. november giver sit bud på, hvorledes Sæby ser ud, når byen kan fejre 550 og 600-års jubilæum.

De seks naturvidenskabelige foredrag i samarbejde med Aarhus Universitet afvikles på tirsdage:
24. september: Spejlbilleder og molekyler
1. oktober: Jordens forhistoriske klimakatastrofer
22. oktober: Teleskopet – vores øje til universet
5. november: Tal, tilfældigheder og tipping points
12. november: Fortidens og fremtidens vilde natur
19. november: Videnskaben bag øl

Som navnet siger er For Retfærdighedens aktiviteter baseret på tilhørsforholdet til ”Retfærdigheden” – den forhenværende politistation og retssal i Algade i Sæby.

Læs mere her, hvor venneforeningens samlede program kan ses, og hvor der kan læses om For Retfærdighedens historie.

Ved de fleste arrangementer kan købes kaffe/te, æblekage, vin med videre. Programmet kan endvidere hentes på biblioteket samt i en række af butikker og virksomheder i Sæby.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...