Gå til hoved-indhold
21. december 2024 - kl. 13.12

FfI Fodbold forlænger samarbejde med to ungdomskonsulenter

  • 1 af 1
    Formand Anders Brandt Sørensen, FfI Fodbold, ser her sammen med Søren Vestergaard (t.v.) og Per Svensson (t.h.).
Af: Michael Frederiksen

FfI Fodbold forlænger kontrakterne med ungdomskonsulenterne Per Svensson og Søren Vestergaard for 2025.

- Begge konsulenter har ydet en uvurderlig indsats for klubbens ungdomsafdeling, og vi ser frem til endnu et år med deres engagement og ekspertise, udtaler formand Anders Brandt Sørensen.

FfI er stolt over at forlænge samarbejdet med dueon.

- Deres arbejde har været afgørende for udviklingen af vores ungdomsafdeling, og deres dedikation og professionalisme er en stor værdi for klubben. At have dem begge med ombord sikrer, at vi fortsat kan tilbyde vores unge spillere de bedste muligheder for udvikling og trivsel, mener formanden.

Per Svensson vil fortsætte med at udvikle FfI's ungdomsafdeling for både drenge og piger, fra mikro til ældste ungdomshold, i tæt samarbejde med de nuværende trænere og udvalg. Han vil også støtte trænerne både til kampe og træning.

- Jeg er meget glad for at fortsætte mit arbejde med FfI Fodbold. Det er en fornøjelse at se de unge spillere udvikle sig og vokse både på og uden for banen. Jeg ser frem til at fortsætte samarbejdet med trænere og udvalg for at styrke vores ungdomsafdeling yderligere, siger Per Svensson.

Søren Vestergaard vil tage sig af diverse ad hoc opgaver for trænerne, og han vil også arbejde ud fra "FfI - Den stribede tråd". Han vil desuden understøtte den sociale sammenhængskraft på og mellem holdene og sørge for afholdelse af DBU Fodboldskole.

- Det er en ære at få lov til at fortsætte mit arbejde i FfI Fodbold. Jeg glæder mig til at bidrage til klubbens fortsatte succes og til at støtte vores trænere og spillere i deres daglige udfordringer. Sammen kan vi skabe en stærk og sammenhængende ungdomsafdeling, håber Søren Vestergaard.

FfI Fodbold har over 700 aktive fodboldspillere, og med forældre udgør klubben omkring 10 procent af Frederikshavns befolkning.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...