Gå til hoved-indhold
12. november 2024 - kl. 00.11

Afskedsreception for tandlæge Claus Bendtsen

  • 1 af 1
Af: Peter Marquard

Tandteam Nord i Frederikshavn holder tirsdag 19. november afskedsreception for tandlæge Claus Bendtsen, der samtidig med fejringen af sit 35 års jubilæum har valgt at gå på pension ved udgangen af 2024. Det sker kl. 14.00-16.00 i klinikkens lokaler på første sal i Danmarksgade 56.

- Vi vil gerne sige pænt farvel til Claus Bendtsen og ønske ham et godt otium. Samtidig ønsker vi at markere hans mangeårige engagement og hans dedikation til sine patienter og kolleger. Derfor håber vi, at alle både venner, kolleger og hans trofaste patienter vil være med til at fejre Claus Bendtsens store indsats og bidrag til tandlægefaget og værdsætte hans tid på klinikken, siger tandlæge Marie Andreassen, der sammen med tandplejer Ann Sørensen i dag er indehaver at Tandteam Nord.

Tandteam Nord fortsætter med sit stærke team af dygtige tandlæger, tandplejere, klinikassistenter og receptionister.

- Vi går meget op i, at vores patienter føler sig trygge og fokuserer på en professionel, smertefri og omhyggelig behandling. Det er vigtigt for os, at vores patienter bliver godt vejledt og informeret både før og efter behandlingerne. Et besøg hos os på klinikken skal være en god og behagelig oplevelse i et godt arbejdsklima, siger Marie Andreassen.

I forbindelse med Claus Bendtsens afskedsreception vil der være en let forplejning.

- Vi ser frem til at tilbringe en hyggelig eftermiddag sammen med alle dem, som forhåbentlig kigger forbi og siger pænt farvel til Claus og samtidig vil fejre hans 35 års jubilæum, udtaler Marie Andreassen.

 

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...