Gå til hoved-indhold
07. september 2023 - kl. 23.09

Top- og lokalopgør i serie 3: Bangsbo Freja udlignede i dommerens tillægstid

  • 1 af 1
    FfI's kvinder kunne torsdag aften glæde sig over efterårets første sejr i Jyllandsserien.
Af: Michael Frederiksen

Der har været næsten fuldt program i serierækkerne i midtugen, og her måtte IF Skjold Sæbys tre bedste hold erkende, at træerne ikke vokser ind i himlen. Det lykkedes blot de tre tophold at hente ét point.

I serie 1 var der lokalopgør på DRINX Arena i Frederikshavn mellem FfI og IF Skjold Sæby. Gæsterne løb på banen som tophold, mens FfI kæmper for at skabe afstand til nedrykningspladserne. Det var da også IF Skjold Sæby, som var mest i boldbesiddelse, men FfI's Tobias Wiis scorede kampens eneste mål i det syvende minut. Hans afslutning ramte stolpen, hvorfra den ramte Sæby-keeper Viktor Andreassen i ryggen og endte i netmaskerne.

SEIF spillede ikke i serie 2 og indtager nu en af de to nedrykningspladser. Lørdag kl. 15.00 er der bundkamp på Nordjyske Bank Arena, når VHG/GS kommer på besøg.

I serie 3 (pulje 24) endte torsdagens topopgør mellem Bangsbo Freja og IF Skjold Sæby 2-2. Tobias Stilling udlignede for hjemmeholdet langt inde i dommer Michael Kristensens tillægstid. Det var første gang i efteråret, at Sæby mistede point.

Bundopgøret mellem Skagen IK og FfI endte 2-2, som dermed begge kom på pointtavlen.

FC Vakok tabte 2-4 ude til topholdet Tornby IF efter at have været foran med 2-1. FC Vakok ligger tredjesidst, fire point foran Skagen og FfI.

I serie 3 (pulje 26) lykkedes det for første gang i efteråret for Østervrå IF at hente point på eget græs. Opgøret mod Asaa/Hjallerup endte 1-1. ØVI's Daniel Mæhle udlignede i dommer Kasper Lykke Larsens tillægstid. ØVI ligger på tredjepladsen.

Serie 4, pulje 48:
SEIF - Kvissel/Ravnshøj IF: 3-5
FfI - Hjørring Frem: 2-4

Serie 4, pulje 50:
Dybvad/Hørby - Østervrå IF: 4-0
Try/Thorshøj - Flauenskjold IF: 2-8
Voerså IF - IF Skjold Sæby: 3-0

I Jyllandsserien kunne FfI torsdag aften glæde sig over efterårets første sejr. FfI vandt 3-1 på hjemmebane over AaB og rykkede væk fra nedrykningspladserne.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...