Har du brug for Julehjælp? Dansk Folkehjælp klar til at modtage ansøgninger
Dansk Folkehjælp er ved at gøre klar til uddeling af Julehjælp i form af julepakker, som indeholder 800 kroner til julemad plus 500 kroner til julegaver pr. barn. En familie kan maksimalt modtage 2.800 kroner.
For at komme i betragtning til Julehjælpen skal man være enlig eller samboende forsørgere på overførselsindkomst og med hjemmeboende børn under 18 år. For samboende skal begge være på overførselsindkomst.
Man skal også have bopæl i Frederikshavn Kommune.
Hvis man opfylder disse kriterier så kan man søge om Dansk Folkehjælps Julepakke. Der skal udfyldes et elektronisk ansøgningsskema på Dansk Folkehjælps hjemmeside www.folkehjaelp.dk.
Skemaet skal være indsendt inden 15. november.
- Det er vores håb, at dette julebudskab når derud, hvor behovet er, siger formand Erik Sørensen, Dansk Folkehjælp Frederikshavn.