Gå til hoved-indhold
17. oktober 2024 - kl. 00.10

Fotoværksted i Maskinhallen: Se Frederikshavn gennem din linse

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

Som en del af 100 års fejringen af MASKINSALEN i Skolegade tilbyder Maskinhallen onsdag 23. oktober fra kl. 16.00-18.00 et arrangement, hvor du kan deltage med din telefon – eller kamera. Det er nogle af Maskinhallens frivillige, der står for begivenheden.

- Det er lige sådan, vi ønsker det – at vores gæster og frivillige selv foreslår og gennemfører arrangementer. I denne sæson har vi udover Foto også Dans og Strik på programmet, som brugerne af huset selv står for, udtaler Nete Petersen, der er daglig leder af "Vi Giver De Gode Dage Til Hinanden".

Så, er du fotointeresseret? Eller vil du bare gerne prøve at se byen på en ny måde gennem en linse? Så kom med til Maskinhallens fotoværksted. Du får en sjov og kreativ fotoopgave, hvor du kan tage din telefon eller kamera med og gå en tur ud i byen for at fange billeder. Når du vender retur til Maskinhallen, deler deltagerne billederne med hinanden og samler dem i et lille show, som bliver vist til fællesspisningen.

Hvad kan du forvente?
En spændende fotoopgave på dagen
Gå på opdagelse i byen med dit kamera eller telefon
Del dine billeder og se dem blive samlet i et fotoshow
Få hjælp til tekniske spørgsmål eller fototeknik, hvis du har brug for det

Der er fællesspisning fra kl. 18.00.

- Vi viser fotoshowet, mens vi nyder maden sammen. For at sikre, at du har en plads til fællesspisningen, anbefaler vi, at du køber din spisebillet på forhånd på Maskinhallens hjemmeside. Arrangementet er for alle, uanset om du er nybegynder eller erfaren fotograf. Det vigtigste er, at du har lyst til at komme ud og opdage Frederikshavn på en helt ny måde, siger Nete Petersen.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...