Ser du dig selv som en "ungeaktivist"? Så har FUF brug for dig
Frederikshavn Ungdoms Fællesråd (FUF) inviterer efter påske medlemsforeninger og andre med særlig interesse i foreningens arbejde til repræsentantskabsmøde/generalforsamling, og FUF har brug for flere medlemmer til sin styrelse.
Repræsentantskabsmødet finder sted 24. april kl. 18.00 på Restaurant Empire.
- Brænder du for vores unges udvikling? Ser du dig selv som en "ungeaktivist"? Har du flair for kommunikation og journalistik? Er du interesseret i organisationsudvikling? Vil du være med til at sikre at skabe offentlig interesse for børn og unges vilkår i vores kommune, og vil du medvirke til at de inkluderes i fællesskaber? Vil du være med til at støtte engagerede unge i at få en offentlig stemme og støtte op om deres nuværende og nye muligheder?, spørger formand Birgitte Mathiasen.
FUFs formål er:
• at være fællesrepræsentant for foreninger med hovedvægt på aktiviteter for unge i Frederikshavn Kommune
• at medvirke til at skabe offentlig interesse for børn og unges vilkår
• at medvirke til at børn og unge inkluderes i fællesskaber samt styrke sammenhold og netværk foreningerne imellem
• at repræsentere medlemsforeningerne i forhandlinger med offentlige myndigheder, institutioner med videre
Læs mere om FUF her.
Der er spisning på Restaurant Empire i Frederikshavn. Tilmelding påkrævet senest 18. april til formanden. Enten på mail eller SMS til 30262265. Oplys foreningens navn og deltagernavne.
Repræsentantskabsmødet begynder kl. 19.00.