Gå til hoved-indhold
25. august 2024 - kl. 00.08

Sæby Inner Wheel: Salg af Madagascar-kurve sikrer pænt beløb til Lykke-Liga

  • 1 af 3
  • 2 af 3
  • 3 af 3
Af: Michael Frederiksen

- Tusind tak til alle jer, som har støttet op om Inner Wheels salg af smukke, farvestrålende Madagascar-kurve.

Sådan lyder det fra Merethe Gaardbo på vegne af Sæby Inner Wheel, som i forbindelse med Sæbys 500-års købstadsjubilæum havde indrettet en salgsbod på Sæby Havn.

- Vi er stolte over, at så mange sæbynitter, jubilæumsgæster og turister besøgte boden og ikke mindst købte de smukke kurve, udtaler Merethe Gaardbo.

Der blev solgt godt 300 kurve.

Salget indbragte et overskud på cirka 30.000 kroner, som går ubeskåret til Lykke-Liga - verdens lykkeligste håndboldliga, hvor de fleste spillere har et udviklingshandicap, men alligevel har de masser af livsglæde og "mavefornemmelse".

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...