Gå til hoved-indhold
11. september 2024 - kl. 17.09

Opfordring til 81 virksomheder: Ring eller mail direkte til kommunaldirektøren

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

Økonomiudvalget har i dag besluttet, at Frederikshavn Kommune sætter massivt ind på at forbedre servicen overfor sine virksomheder. 

- Vores målsætning er at gøre det bedre bedre i forhold til virksomhederne. De skal opleve, at tingene bliver bedre, større smidighed og et højere tempo, udtaler borgmester Birgit S. Hansen til Kanal Frederikshavn.

Hvad er målsætningen i næste års måling?

- Med al respekt handler det ikke om, hvilket nummer vi bliver i målingen, men vi skal gerne kunne se, at vi har en bedre placering, lyder det fra borgmesteren.

Økonomiudvalget har i dag debatteret resultatet af Dansk Industris erhvervsvenlighedsmåling, hvor Frederikshavn Kommune blev nr 73 ud af 91 deltagende kommuner.

81 virksomheder i Fredderikshavn Kommune har svaret på Dansk Industris spørgsmål.

- Vi politikere modtager i disse dage beskeder fra virksomheder - heldigvis også positive. Hvis vi skal forbedre os, og det skal vi, så beder vi de 81 virksomheder i fuld fortrolighed henvende sig med kritikpunkter til kommunaldirektøren, skriver borgmester Birgit S. Hansen i en pressemeddelelse på vegne af hele Økonomiudvalget.

Udvalget beder de 81 virksomheder kontakte kommunaldirektør Thomas Eriksen direkte på toek@frederikshavn.dk eller telefon 21 15 43 47.

- Og vi beder andre, der har noget på sinde, henvende sig med konkrete eksempler på, hvad de mener, skal være bedre i dialogen, myndighedsbehandlingen og samarbejdet med kommunen, skriver Økonomiudvalget.

Er det en form for whistleblowerordning, I operetter direkte til kommunaldirektøren?

- Nej, det er et tilbud om kontakte kommunen direkte, og kommunaldirektøren tager telefonen, siger Birgit S. Hansen tli Kanal Frederikshavn.

Udvalget har også besluttet at kortlægge, hvad kommunen kan gøre bedre i forhold til det, virksomhederne efterspørger, og kommunen skal i dialog med Erhvervshus Nord om, hvad de oplever, virksomhederne efterspørger, og hvad Erhvervshuset kan bidrage med yderligere. 

Der prioriteres 500.000 kroner til denne indsatsen.

Økonomiudvalget består af:
Birgit S. Hansen (A)
John Lamp Henriksen (C)
Peter Sørensen (UP)
Karten Thomsen (A)
Ole Rørbæk (A)
Maria Gade Dorf (A)
Tina Kruckow (A)

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...