Gå til hoved-indhold
28. februar 2025 - kl. 00.02

Rock i Frederikshavn: Kun 1000 billetter tilbage

  • 1 af 1
    Talsperson Casper Høgsted: - Vi ville ønske, at der var plads til alle, men vi er nødt til at overholde de fastsatte rammer. Så hvis du ikke vil gå glip af årets fedeste fest, er det nu, du skal købe din billet – for de sidste 1000 billetter kan hurtigt forsvinde. Foto: Peter Jørgensen
Af: Michael Frederiksen

Billetsalget til Rock i Frederikshavn 2025 har overgået alle forventninger, og nu er der under 1000 billetter tilbage.

Rock i Frederikshavn 2025, der finder sted lørdag 7. juni på Knivholt Hovedgaard i Frederikshavn, er på vej til at blive udsolgt to måneder tidligere end foregående år – noget, der vidner om en enorm opbakning og begejstring fra publikum.

- Interessen i år har været helt vild. Vi har aldrig før solgt så mange billetter på så kort tid, og jeg kan mærke på tilbagemeldingerne, at vi har ramt helt rigtigt med programmet. Navne som Medina og Malte Ebert er et klart pletskud, og folk glæder sig virkelig til en kæmpe fest på Knivholt, udtaler en meget tilfreds talsperson Casper Høgsted.

Med over 4.500 solgte billetter nærmer Rock i Frederikshavn sig en udsolgt festival. Casper Høgsted opfordrer derfor alle, der endnu ikke har sikret sig en billet, til at gøre det snarest:

- Vi ville ønske, at der var plads til alle, men vi er nødt til at overholde de fastsatte rammer. Så hvis du ikke vil gå glip af årets fedeste fest, er det nu, du skal købe din billet – for de sidste 1000 billetter kan hurtigt forsvinde.

Men det er ikke kun billetsalget, der går stærkt – forberedelserne er også i fuld gang. Der er stor interesse for at blive en del af festivalholdet, og antallet af frivillige vokser støt.

- Vi oplever en fantastisk opbakning fra folk, der gerne vil være med bag kulisserne og bidrage til at lave den fedeste fest på Knivholt. Så hvis man drømmer om at blive en del af vores drømmehold af frivillige, er det også ved at være sidste udkald, lyder opfordringen fra arrangørerne.

Alle på Knivholt-pladsen lørdag 7. juni kan glæde sig til Medina, Malte Ebert, Magtens Korridorer, Jung, Lars Lilholt Band, Keinstein, Johnny Madsen Jam og Shu-bi-dua 2.0.

Billetter, frivilligtilmelding og mere information findes på: www.rockifrederikshavn.dk.

Billetter kan også købes hos Anthon i Danmarksgade i Frederikshavn.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...