Partnerskab mellem DrinxSjøbeck og Arena Nord forlænges og forstærkes
DrinxSjøbeck og Arena Nord har pr. 1. juni 2024 indgået en ny og udvidet aftale, der forlænger og styrker deres eksisterende samarbejde. DrinxSjøbeck har siden 1. august 2021 leveret spiritus og rengøringsartikler til Arena Nord. Fra 1. maj 2026 vil DrinxSjøbeck også stå for leveringen af øl og vand til Arena Nord, hvilket markerer begyndelsen på et bredere, strategisk partnerskab.
I forbindelse med den nye aftale bliver DrinxSjøbeck hovedpartner i Arena Nord. Dette partnerskab omfatter ikke kun leveringen af drikkevarer og rengøringsartikler, men betyder også et tæt samarbejde om udviklingen af events. Derudover bliver der udviklet et helt nyt og spændende
drikkevaresortiment, skræddersyet til de mange forskellige arrangementer, som Arena Nord, Det Musiske Hus og Maskinhallen står for.
Per Malmberg, direktør for Arena Nord, udtrykker stor tilfredshed med den nye aftale:
- Vi ser frem til at udvide vores samarbejde med DrinxSjøbeck, som er kendt for sit omfattende produktsortiment og logistiske ekspertise. Tommy Toft og jeg deler en fælles passion for Frederikshavn, og vi forstår, hvor vigtige arrangementer, konferencer, events og koncerter er for at
tiltrække besøgende og støtte det lokale erhvervsliv, siger Per Malmberg.
Tommy Toft, CEO for DrinxSjøbeck, ser også frem til det styrkede partnerskab.
- Vi har store forventninger til vores rolle som hovedpartner i Arena Nord. Aftalen er et godt eksempel på vores overordnede strategi om at være totalleverandør på drikkevarer, hvilket gør det muligt for os at tilbyde et omfattende og skræddersyet sortiment, der opfylder behovene ved alle typer arrangementer. Udover fortsat at levere spiritus og rengøringsartikler ser vi frem til at udnytte vores omfattende erfaring og viden til at samarbejde om udvikling af events, udtaler Tommy Toft.
Denne nye aftale markerer en væsentlig styrkelse af det strategiske partnerskab mellem DrinxSjøbeck og Arena Nord, og begge parter ser frem til de mange muligheder, det udvidede samarbejde vil medføre.
Arena Nord er et multifunktionelt kultur- og konferencecenter beliggende i Frederikshavn, der tilbyder faciliteter til en bred vifte af events og arrangementer.
DrinxSjøbeck er Danmarks største grossist og totalleverandør til den danske oplevelsesindustri. Virksomheden blev etableret i 2015 og har hovedsæde og lager i Frederikshavn samt lager på Sjælland.