På fredag slår Dornór dørene op til sin nye butik i gågaden
Når hele byen fredag holder Open by Christmas, slår Dornór dørene op til sin nye butik i Danmarksgade 55a i gågaden i Frederikshavn. Kunderne forkæles med åbningsfest, hvor butikken giver 20 procent indtil 13. december.
- Vi glæder os til at komme ind i selve gågaden fra vores hidtidige placering på Kirkepladsen. Mens vi har gjort lokalerne klar, har vi allerede mærket, at der er langt mere trafik i selve gågaden, så vi er spændte på at komme i gang. Vi har fået lavet nogle lækre lokaler, hvor vores smykker præsenterer sig på bedste vis, fortæller Rikke og Christian Hamilton Heidemann, der er parret bag Dornór.
Allerede fra fredag kan man som kunde spare 20 procent på smykkerne i Dornórs butik.
- Tilbuddet gælder indtil 13. december, så der er god mulighed for at købe smykker til ekstraordinært gode priser, når julegaven skal i hus, forsikrer Rikke og Christian Hamilton Heidemann.
Se mere om Dornór og udvalget her.