Toyota opfylder alle behov for en varebil
Der kører cirka 365.000 varebiler rundt på de danske veje, og lige i øjeblikket er hver fjerde solgte varebil en varebil, der kører på el. Det kan også mærkes hos SDK-biler på Maigårdsvej i Frederikshavn, hvor Toyota Proace kan købes eller leases i tre varianter. Samtidig tilbydes kunderne en gratis prøveperiode, hvor man kan teste bilen.
- Virksomhederne skal også tænke grønt omkring deres bidrag til det samlede CO2 regnskab. En el-varebil er en del billigere at eje, og man slipper samtidig for afgiften, når man kører i de indførte miljøzoner i større byer, siger Kenneth Peters fra SDK-biler.
Miljøzonerne er indført som en del af CAFE-reglerne (Clean Air For Europe), der skal nedbringe bilernes bidrag til det samlede CO2 regnskab.
- Derfor åbner Toyota også for attraktiv erhvervsleasing med vores brede varebilsprogram. Med Toyota Proace, Proace City og Proace Max har vi et program, der opfylder alle behov for en varebil. Bilerne kan både købes og leases, og de er samtidig en del af vores Toyota Relax, som er et ti års serviceaktiveret garantiprogram, der giver tryghed i maven og i økonomien. Vi giver også virksomhederne mulighed for at låne bilen uden beregning i en testperiode, så man kan få en følelse af bilen. Det sikrer, at man vælger den rigtige løsning, inden man tager den endelige beslutning, siger Kenneth Peters.
Proace City og Proace kan leases for henholdsvis 2.295 og 2.595 kroner pr. måned med 50.000 kroner i førstegangsydelse. Procase Max koster 3.495 kroner pr. måned med 90.000 kroner i førstegangsydelse.
- Selv om vi snakker meget om el-biler, er det vigtigt at understrege, at man med Toyotas varebilsprogram kan få en varebil i enhver størrelse og med valget mellem benzin, diesel eller el, siger Kenneth Peters