Kiropraktor tredobler klinikken og introducerer unikt behandlingstilbud
Efter 18 måneder med stor opbakning fra Frederikshavns borgere og samarbejde med andre sundhedsaktører udvider kiropraktorklinikken KiroSilo sine faciliteter i Kattegat Silo fra 50 til 150 kvadratmeter. Bag klinikken står kiropraktor Helle Kærskov med 35 års erfaring. Hun brænder for at bringe det bedste inden for moderne behandling til lokalområdet.
Med udvidelsen følger tre decompressionsborde – et behandlingstilbud, der gør klinikken helt unik i Nordeuropa.
- Vi har oplevet en fantastisk modtagelse her i Frederikshavn, og det har givet os modet og mulighederne for at udvide. Decompression er en effektiv og skånsom metode til at lindre smerter i rygsøjlen og behandle blandt andet diskusprolaps. Det glæder os, at vi nu kan hjælpe endnu flere patienter,” fortæller Helle Kærskov.
Med tre et halvt årti som kiropraktor har hun hjulpet tusindvis af patienter med alt fra akutte smerter til kroniske problematikker. Klinikkens tilgang kombinerer mange års erfaring med de nyeste teknologier og metoder inden for kiropraktik.
De tre decompressionsborde gør klinikken til en pioner i regionen, da der ikke findes lignende faciliteter i hele Nordeuropa. Behandlingen er særligt velegnet til patienter med diskusprolaps, ischiasproblemer eller kroniske rygsmerter.
Udvidelsen betyder ikke kun mere plads, men også kortere ventetider og bedre muligheder for samarbejde med andre sundhedsaktører i området.
- Vores mål er at sikre, at patienterne føler sig hørt og trygge. Vi ønsker at bidrage til bedre sundhed og livskvalitet for Frederikshavn og omegn, fortøller Helle Kærskov, som er glad for at være tilbage i sin fødeby.
Klinikken inviterer alle interesserede til at besøge de nye lokaler og lære mere om decompression og de øvrige behandlingstilbud.