Gå til hoved-indhold
23. november 2023 - kl. 10.11

Informationsmøde om 7. og 10. klasse på Privatskolen i Frederikshavn

  • 1 af 1
Af: Peter Marquard

Trænger du til skoleskift efter 6. klasse, eller har du lyst til et anderledes og spændende 10. skoleår? Så holder Privatskolen i Frederikshavn informationsmøde torsdag 7. december, hvor man får en præsentation af Privatskolen.

- Klokken 16.30 fortæller vi om 7. klasse, og hvad det vil sige at være elev på Privatskolen i Frederikshavn. Hvert år åbner vi en ny 7. klasse med 20 elever, og eventuelt kommende elever og deres forældre vil blandt andet høre om den faglige undervisning og de øvrige undervisningsaktiviteter, lejrskoler, befordringstilskud, tilmeldingsprocedure samt vores forventninger til eleverne og deres forældre. Både dansklæreren (klasselærer) og matematiklæreren vil være til stede, og det vil være muligt at se vores udskolingslokaler og fællesarealer, fortæller skoleleder Anne-Mette Reeckmann, Privatskolen i Frederikshavn.

Kl. 18.00 er det 10. klassernes tur. Her vil dansk- og matematiklærer også være til stede, og der vil være orientering omkring udlandstur, Sportsakademi, den faglige undervisninger samt øvrige undervisningsaktiviteter.

- Interessen for vores 10. klasse er stor, og indtil 15. februar vil vores nuværende 9. klasse elever have fortrinsret. 10. klasse er et spændende og anderledes skoleår, som eleverne sætter stor pris på. Fremmøde til begge arrangementer er uforpligtende, og det er ikke nødvendigt med tilmelding. Hvis man har spørgsmål, som ikke kan vente til informationsmødet, eller har man ikke mulighed for at deltage på dagen, er man selvfølgelig velkommen til at kontakte Privatskolen på et andet tidspunkt, siger Anne-Mette Reeckmann.

Eleverne optages i den rækkefølge, som de tilmeldes via linket på skolens hjemmeside.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...