Gå til hoved-indhold
112
30. september 2024 - kl. 11.09

Indbrud i varebil i Ravnshøj: Stjal el-værktøj for cirka 60.000 kroner

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

Efter et indbrud i en varebil i Ravnshøj i weekenden opfordrer politiet håndværkere til at tænke sig godt om, når de parkerer arbejdsbiler ved deres private bopæl.

Indbruddet i weekenden skete natten til lørdag på Hanetoften i Ravnshøj. Der er stjålet el-værktøj af mærket Dewalt for cirka 60.000 kroner. På værktøjet er der med sort tusch skrevet MS.

Tyvene lavede et lille hul ved dørhåndtaget i skydedøren, som herefter kunne åbnes.

Der var ligeledes natten til lørdag et forsøg på indbrud i varebil på Vestermarksvej i Kvissel. Her var fremgangsmåden den samme. Fredag skete der to indbrud i varebiler i Bindslev og Astrup, hvor der også blev lavet et lille hul i skydedøren.

- Vi har tidligere oplevet serieindbrud af denne type, og derfor opfordrer vi nu håndværkere, som parkerer deres arbejdsbiler ved egen privat bopæl, til at tage deres forholdsregler, siger politikommissær Peter Skovbak, leder af Efterforskningscenter Frederikshavn.

 

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...