Gå til hoved-indhold
27. september 2024 - kl. 08.09

Overnatning i børnehave styrker de sociale relationer

  • 1 af 3
  • 2 af 3
  • 3 af 3
Af: Michael Frederiksen

Torsdag aften bød på overnatning i Børnenes Hus Lærkereden for børnehavens gruppe for kommende skolebørn, kaldet Stjerneklubben.

Kl. 17.00 stemplede 22 børn og fire voksne ind i børnehaven. Der blev lavet pizza som optakt til en hyggelig aften med forskellige aktiviteter. Som forberedelse til dagen havde børnene blandt andet lavet popcornbilletter. Både børn og voksne har glædet sig til dette arrangement.

Da børn og voksne vågnede fredag morgen, begyndte dagen med fødselsdagssang for et af børnene, der fyldte fem år. Herefter blev der hygget med rundstykker, inden børnehusets resterende børn begyndte at komme.

- Formålet med at lave en overnatning for de kommende skolebørn er at skabe et godt børnefællesskab. Et godt børnefællesskab er med til at styrke de sociale relationer og samspillet blandt børnene. Samtidig er det med til at give gode deltagelsesmuligheder for det enkelte barn. Overnatningen hjælper også børnene med at udvikle selvstændighed og selvtillid, da de lærer at klare sig uden deres forældre i en tryg og kendt ramme. Derudover giver det børnene mulighed for at styrke deres sociale bånd med kammeraterne og lære at håndtere følelser som savn og længsel med støtte fra pædagogerne. En overnatning er fyldt med sjove aktiviteter, hvilket gør oplevelsen spændende og mindeværdig for børnene, siger pædagogisk leder Marlene Jennet, Børnenes Hus Lærkereden.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...