En ny, politisk virkelighed - og det er historisk

Danmarkshistorie. Sådan lød det fra alverdens kommentatorer og analytikere tirsdag aften, da Mette Frederiksen kunne fortælle, at Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne indgår i regering sammen. En regering over midten.

Og det er historisk. Sidst, Socialdemokratiet og Venstre var i regering sammen, var i 1978, og det varede kun ét år.

Det er derfor også en ny politisk virkelighed, der venter. En ny virkelighed med to oppositioner og to ærkerivaler, der nu skal være enige om alt.

Farvel til blokpolitikken
Som nævnt er det første gang siden 1978, at Socialdemokratiet og Venstre er i regering sammen. Vi er derfor også vant til blokpolitikken, hvor det er rød mod blå med Socialdemokratiet og Venstre som de to store rivaler i dansk politik, der kæmper om nøglerne til Statsministeriet.

Det gjorde de som bekendt også til valget i år, men fremover ender de med at skulle være enige om alt, og blokpolitikken må siges at være død.

Det betyder også, at vi skal byde velkommen til en ny, politisk virkelighed. En virkelighed, hvor SF er i opposition til venstre for regeringen, og hvor Konservative er det til højre. Vi kommer formentlig til at se de to partier som en konstruktiv opposition for mest mulig indflydelse, men jeg vurderer, at især Konservative har mulighed for at udnytte Venstres regeringsdeltagelse.

Venstre ville under ingen omstændigheder gøre Mette Frederiksen til statsminister, lød det i valgkampen, og de ville have en advokatvurdering af Mette Frederiksens ansvar i minksagen. Man må altså formode, at vælgerne har stemt på Venstre, fordi de ville have en blå statsminister og advokatvurdering.

Konservative trak sig fra forhandlingerne af den grund, at de netop havde sagt det samme som Venstre, og det virker ganske fornuftigt, for Søren Papes tillid led et ordentligt knæk under valgkampen og vil næppe kunne holde til at gå i regering med Mette Frederiksen.

Søren Pape har derfor fået en gylden mulighed for at genopbygge sig selv og sit parti i en blå blok uden Venstre.

En sejr til Løkke
Selvom Mette Frederiksen var den eneste statsministerkandidat, der gik til valg på en regering over midten, så er hun ikke den, der vil stå øverst på sejrsskamlen. Det vil Lars Løkke.

Som formand for Venstre inviterede han i valgkampen i 2019 Socialdemokratiet til et regeringssamarbejde, men det blev med det samme afvist af Mette Frederiksen. Som Jakob Ellemann gjorde det i år.

Men siden dengang er Mette Frederiksen nået til samme konklusion som Lars Løkke Rasmussen, der siden har meldt sig ud af Venstre og stiftet midterpartiet Moderaterne: Danmark har brug for en bred regering.

Nu har Lars Løkke fået den brede regering, og han er selv en del af den, og derfor er det svært ikke at udpege Lars Løkke som vinder af "projekt bred regering" – især fordi Mette Frederiksen havde et rød/grønt-flertal til venstre for sig, men hendes – og ikke mindst Løkkes – ambition om en bred regering vandt.

Og selvom den nye regering ikke en gang er kommet på plads endnu, så er det svært ikke allerede at glæde sig til næste valg, for som minister i en socialdemokratiskledet regering får Jakob Ellemann svært ved at række ud efter statsministerposten til næste valg. Svært, men ikke umuligt. Men mere om det en anden gang…