Gå til hoved-indhold
112
23. december 2024 - kl. 15.12

Ældre mand fundet død i havnebassinet ved Coasterkajen i Skagen

  • 1 af 1
    Politiets efterforskningsleder, politikommissær Michael Karstenskov, takker offentligheden for hjælpen med de mange tip i forbindelse med sagen.
Af: Michael Frederiksen

Den 89-årige mand, som Nordjyllands Politi siden lørdag eftermiddag har ledt intenst efter, er i eftermiddag fundet afgået ved døden. De pårørende er blevet underrettet herom, skriver politiet i en pressemeddelelse.

Manden blev, efter anmeldelse fra offentligheden kl. 11.50, lokaliseret af en tilkaldt politipatrulje i havnebassinet ved Coasterkajen i Skagen.

Der er ingen mistænkelige omstændigheder i forbindelse med det tragiske fund, og således mistænker politiet heller ikke, at der skulle ligge nogen forbrydelse bag.

Endvidere gør de samlede oplysninger og undersøgelser i forbindelse med fundet, at politiet ikke er tvivl om, at der er tale om den savende person.

Politiets efterforskningsleder, politikommissær Michael Karstenskov, takker offentligheden for hjælpen med de mange tip i forbindelse med sagen, ligesom de pårørende også retter en stor tak for borgernes velvillighed til at hjælpe.

Nordjyllands Politi har ingen yderligere kommentarer, ligesom man opfordrer medier og privatpersoner til at slette billede og navn af den afdøde.

Michael Karsteskov oplyste tidligere mandag, at politiet havde fået overvågningsbilleder fra havneområdet ved Skagen Fiskerestaurant. Kun kunne man se den efterlyste komme på sin cykel lørdag kl. 9.56. Han cyklede alene i det tøj, som passede til det signalement, politiet gik ud med. 

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...