Gå til hoved-indhold
12. august 2024 - kl. 22.08

Du behøver ikke at være bokser for at træne i BK Pugilist

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

Det er en travl uge i mange foreninger og klubber, som tager hul på en ny sæson efter sommerferien. I dag bød Bokseklubben BK Pugilist velkommen til både nye og gamle medlemmer.

Der var træningsstart mandag 12. august kl. 17.00 i klubbens fine træningslokaler i Jyllandsgade i Frederikshavn.

Nu står den på bokse- og motionstræning fire dage om ugen, og tiderne er nemme at huske.

Der trænes mandag, tirsdag, onsdag og torsdag - alle dage fra kl. 17.00 til 18.30.

Torsdag fra kl. 15.45 til 16.45 er der desuden træning for Parkinson-patienter.

- Alle er meget velkomne. Det gælder også, hvis du "bare" har lyst til motion og konditionstræning, hvor boksningens teknikker og øvelser bruges igennem hele træningen, siger træner Preben Arvidsson.

BK Pugilist har p.t. flere talentfulde boksere, som deltager i stævner.

- Måske er der også en bokser gemt i dig?, lyder det fra Preben Arvidsson.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...