Gå til hoved-indhold
28. august 2023 - kl. 23.08

Vellykket Elling Å Cup - nu gøres klar til Kattegat Kyst Cup

  • 1 af 5
  • 2 af 5
  • 3 af 5
  • 4 af 5
  • 5 af 5
Af: Michael Frederiksen

Frederikshavn Lystfiskerforening afviklede i weekenden Elling Å Cup. Kasserer Bjarne Walentin siger, det var en fantastisk konkurrence. Alt gik planmæssigt - selv vejret var med, da arrangementet blev afviklet i tørvejr.

Deltagerne fik flere gode oplevelser, og der blev fanget mange fine store havørreder samt regnbueørreder. De flotte gevinster, som var sponsereret af de erhvervsdrivende i lokalområdet, fandt nye ejermænd.

Lørdag aften var der fællesspisning med pattegris, hvor mange deltog, herunder flere forældre i klubbens voksende juniorafdeling.

- Frederikshavn Kommune har rigtig meget fantastisk fiskevand, åer, søer og ikke mindst en lang kyststrækning med gode havnemoler. Vi synes, at det skal udbredes, hvad lystfiskeri har af gode oplevelser, frisk luft, samvær på tværs af generationer samt muligheder for ikke kun vores borgere i Nordjylland, men også turister og lystfiskere Danmark, siger Bjarne Walentin.

Derfor er har klubben i samarbejde med Hedebo Strand Camping og JC Fisk i Sæby planlagt Kattegat Kyst Cup i den kommende weekend.

Det er måske Danmarks største lystfiskerkonkurence. Der fiskes fra Stennæs syd for Lyngså til Rugholm nord for Strandby. Der fiskes fra lørdag 2. september kl. 8.00 frem til søndag 3. september kl. 13.00 fra Hedebo Strand Camping, hvor indvejning og præmieoverrækkelser foregår.

Der er præmier for cirka 50.000 kroner, som velvilligt er sponsereret af lokale butikker og virksomheder.

Man kan tilmeldes på kattegatkystcup@gmail.com eller på Hedebo Strandcamping i hele konkurrenceperioden.

Lørdag aften er der fællesspisning og foredrag med en af Danmarks bedste lystfiskere, Laurits Flowbinner. Prisen er 200 kroner for deltagelse hele weekenden, inklusiv fællesspisning og foredrag.

- Vi er rigtig glade for, at Frederikshavn Havn A/S velvilligt som et forsøg åbner for trafik ud på molen i konkurrenceperioden. Dette viser os, at alle gerne yder en indsats for at skabe de bedste muligheder for lystfiskerne. Vi glæder os og ser frem til endnu fantastisk lystfiskerweekend, udtaler Bjarne Walentin.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...