Gå til hoved-indhold
18. april 2025 - kl. 07.04

M.A.R.S. kommer ud med underskud på 28,9 millioner kroner

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

Modern American Recycling Services (M.A.R.S.) i Frederikshavn kom ud af regnskabsåret 2023/2024 med et underskud på hele 28,9 millioner kroner - efter et overskud på 48,5 millioner kroner i 2022/2023.

Det er et resultat, der langt fra matcher virksomhedens forventninger, skriver TV2 Nord.

I årsrapporten for regnskabsåret 2023/24 fremgår det af ledelsesberetningen, at M.A.R.S. forventede et overskud på 60-70 millioner kroner. Uforudsete udgifter vendte dog udviklingen.

Blandt andet kostede det virksomheden 8,7 millioner kroner, at et skrotskib rev sig løs i stormen i oktober 2023 og ødelagde en helikopterplatform samt Orskov Yards nye Dok 5.

Præsident Donald Trumps toldkrig betyder, at priserne på stål forventes at blive mere usikre, men M.A.R.S. forventer alligevel markante sorte tal på bundlinjen i nuværende regnskabsår. Et overskud på 60-70 millioner kroner er målsætningen, skriver TV2 Nord.

2019/20: -3,3 mio. kr.
2020/21: 316.000 kr.
2021/22: 37 mio. kr.
2022/23: 48,4 mio. kr.
2023/24: -28,9 mio. kr.

Kilde: Årsrapport 2023/24, Modern American Recycling Services, Europe A/S

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...