Gå til hoved-indhold
18. april 2025 - kl. 11.04

Kære Jens Borup (V): Atomkraft, ja tak

  • 1 af 1
Af  Steen Heftholm

Steen Heftholm, Frederikshavn, har skrevet dette indlæg: Kære Jens Borup (V): Atomkraft, ja tak. Jeg hørte dig sige det, Jens.

I Skagenshallen. Til erhvervsforeningens borgermøde 2. april 2025. Efter at en række lokale erhvervsfolk havde præsenteret deres bud på fremtiden for Skagen og omegn: Byudvikling, turisme, kvalificeret arbejdskraft og kapløbet om at få nok grøn strøm til Skagens virksomheder.

Mod kapløbet om affolkning af byen. Racet mod et befolkningstal under 5000 borgere i Skagen i 2045.

Du sagde: Drop det. Det kommer ikke til at ske! Nej. Istedet skal vi satse på at få atomkraft til Skagen. Gerne lidt syd for byen.

Jeg havde lige hørt det. Mellem præsentationer og gode intentioner. Mellem sorte skyer i horisonten og håbet på en bedre fremtid for Skagen.

Atomkraft.

Atomkraft!?

Og lidt syd for byen!?!

Ålbæk sad lige foran mig og rykkede sig uroligt på halstolen: Not in my backyard!

Resten af hallen sad bare kortvarigt og måbede og håbede. På at du ville sætte dig på stolen igen og komme med en sjov og forløsende bemærkning om, at det bare var politiske drillerier mod de andre rød/grønne politikere, der var mødt op i hallen for at markere sig, inden valgkampen.

Men det gjorde du ikke.

Atomkraft nu! Og syd for Skagen by!

Men jeg er med dig, Jens. Helt med.

Syd for Skagen by. Og jeg vil have andre med dig og mig også. Synes vi skal køle vores atomkraftværk med vand fra Gaardbo sø.

For med din udmelding kommer der til at løbe meget vand i åen. Og i Gaardbo sø.

Inden.

Og før der kommer atomkraftstrøm til Skagen by.

Kære Jens, jeg er med dig hele vejen.

Så lad os vædde på Skagens fremtid: Jeg går med, at der kommer kølevand til vores fælles atomkraftværk fra Gårdbo sø, før du får atomstrøm til Skagen by.

Rigtig god valgkamp, Jens :-)

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...