Gå til hoved-indhold
23. januar 2024 - kl. 11.01

Tina Kruckow: Vi mangler en lokal repræsentant fra vores del af Nordjylland

  • 2 af 3
  • 3 af 3
Af: Tina Kruckow

Tina Kruckow, Frederikshavn, kandidat til valget i TryghedsGruppen, har skrevet dette indlæg: Når et barn er ved at drukne og har brug for hjælp, så er støtten fra Trygfonden med til, at vi har livreddere og redningskranse på vores kyster.

Når en ældre dement borger har brug for at komme ud og mærke vinden i håret, så støtter Trygfonden med en cykel, hvor der er plads til flere.

Når du føler dig ensom i skolen og måske har brug for ekstra hjælp, så støtter Trygfonden med en voksenven.

Når din familie rammes af kræft, og det ikke kun rammer den syge, men også søskende, så støtter Trygfonden med deres familiehuse, som tager sig af hele familien og giver dem en god tid sammen.

Når du mangler cykelhjelme til en skoleklasse, så de trygt kan være i trafikken, så støtter Trygfonden med cykelhjelme til hele klassen.

Der er lige nu valg til Tryghedsgruppen, som i år vil dele næsten 700 mio. kr. ud til almennyttige projekter og sikre din tryghed. Det vil jeg gerne være med til at arbejde for.

Vi mangler en lokal repræsentant fra vores del af Nordjylland. Det skal vi da have!

Jeg stiller op for Tryghedsgruppen og kan være din trygge stemme.

Mit navn er Tina Kruckow, og jeg er 36 år. Til dagligt arbejder jeg med udsatte unge, er frivillig i næstehjælperne og sidder i byrådet i Frederikshavn Kommune.

Du stemme frem til 7. februar. Der er mange, der kan sætte deres kryds. Det er kunder i Tryg og Alka, men også hvis du for eksempel er medlem af FDM, Kræftens Bekæmpelse eller kunde i Danske Bank. Se samarbejdspartnere her.

Du har modtaget et brev i din e-Boks, mail eller med posten, hvis du har mulighed for at stemme.

Med min stemme i Tryghedsgruppen får du en stemme, som vil være med til at skabe endnu mere tryghed. En stemme, som vægter medlemsbonus højt. Og en stemme, som går ind for bæredygtige projekter, der kan være med til at give tryghed fra vores store byer til vores små unikke lokalsamfund.

Lad os sammen skabe et tryggere Nordjylland.

Se min video her.

Din stemme vil betyde meget for mig, så jeg kan være med til at gøre en tryg forskel i Nordjylland.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...