Gå til hoved-indhold
06. januar 2024 - kl. 00.01

"Smart Parat Svar": Privatskolen i Frederikshavn med i regionsfinalen

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

Onsdag 10. januar 2024 afgøres regionsfinalerne i bibliotekernes store læse- og vidensquiz "Smart Parat Svar", hvor Privatskolen i Frederikshavn er blandt deltagerne.

"Smart Parat Svar" er en national læse- og vidensquiz, som sigter mod at øge elevernes læseglæde ved at lægge vægt på samarbejde og almen dannelse.

Quizzen tager udgangspunkt i et bredt udsnit af skøn- og faglitteratur og hylder bogorme, læseheste og klogeÅger – og viser, at det er sejt at være klog.

I Nordjylland skal ni 6. klasser fra henholdsvis Dueholmskolen, Brovst Skole, Hjallerup Skole, Vester Mariendal Skole, Bavnebakkeskolen, Højene Skole, Hurup Skole, Bymarkskolen og Privatskolen i Frederikshavn dyste i kategorier som "Evolution", "Forfattere med H" og "Store byer" om en plads i den store landsfinale, hvor titlen som "Danmarks Klogeste 6. klasse" og intet mindre end 10.000 kroner til klassen er på højkant.

Den nordjyske regionsfinale finder sted på Hovedbiblioteket i Aalborg fra kl. 10.00, hvor de indledende runder skydes i gang. Efter en frokostpause afgøres regionsfinalen kl. 11.20.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...