Gå til hoved-indhold
08. november 2024 - kl. 09.11

Skal virksomheden styres sikkert gennem forandringer?

  • 1 af 2
  • 2 af 2
Af: Michael Frederiksen

Forandringer – både de positive og negative – rammer løbende en virksomhed og dens ansatte. Nu kan man blive klogere på processen, når akademifaget Forandringsledelse starter i Frederikshavn 7. januar.

Virkeligheden er sjældent statisk – heller ikke på arbejdsmarkedet. Forandringer på arbejdspladsen som fyringer, outsourcing, konkurser, fusioner, interne omstruktureringer og forretningsudvidelser påvirker hverdagen og de ansattes arbejdsmiljø.

7. januar udbyder Frederikshavn Handelsskole og UCN Act2Learn akademimodulet Forandringsledelse lokalt i Frederikshavn.  Forandringsledelse er for alle nuværende og kommende ledere - samt uformelle ledere, der via deres rolle som f.eks. tillidsrepræsentant (TR) eller lign. er involveret i forandringsprocesser.

En af underviserne er Nicolai Bo Pedersen, partner i Færch & Pedersen med adresse i Kattegat Silo.

- Forandringsledelse er afgørende for, at virksomheder kan tilpasse sig og få succes i en mere og mere dynamisk verden. Min tilgang til ledelse og udvikling er: Hvis du ønsker ændringer i fremtiden, kan du ikke fortsætte med at gøre, som du plejer. En professionel ledelse af forandringer skaber tryghed blandt medarbejderne og fremmer deres engagement – begge dele er nødvendige for, at spændende visioner kan blive til vellykkede implementeringer, siger Nicolai Bo Pedersen.

På Forandringsledelse bliver deltagerne klogere på de mange elementer, der er i spil, når forandringer udfoldes. Man får et indblik i, hvordan vi mennesker reagerer, når vi forholder os til ændringer og skift. Og deltagerne får konkrete redskaber til, hvordan de kan analysere sammenhængen mellem situation, forventninger og behovet for ændringer samt vurdere, hvilke konkrete forandringstiltag der er relevante for at skabe en konstruktiv forandringsproces.

Modulet strækker sig fra januar til april 2025.

29. januar bdegynder endnu et akademimodul i Frederikshavn: Ledelse i praksis

Læs mere og tilmeld her.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...