Gå til hoved-indhold
10. november 2024 - kl. 19.11

Sallys far kom igen på besøg i Frederikshavn Teaterforening

  • 1 af 2
    Familien Schiøtt fra Aalborg tog turen til Frederikshavn for at komme i teater.
  • 2 af 2
Af: Michael Frederiksen

Arbejdernes Landsbank i Frederikshavn og Frederikshavn Teaterforening var utroligt stolte, da Louise Schouw Teater landede søndag eftermiddag med den succesrige fortælling om Sallys far, der er super pinlig, men hvor de dog holder sammen i familien.

- Alle de glade børn og deres ledsagere i den totalt udsolgte sal i Det Musiske Hus var med hele vejen. Den begejstring og den glæde børn har, skal vi altså lade os smitte af, fortæller sekretær Linda Stengaard fra Frederikshavn Teaterforening, der selv havde sit bonusbarnebarn Anna med til forestillingen.

Børnene i salen genkender Sallys far og er tilsyneladende i stand til at abstrahere fra det, der kan være lidt uhyggeligt. I stedet grinede de højt og begejstret, når Eddie hiver Sallys strømpebukser over hovedet, når han bider i den kunstige hundelort eller når han – akkompagneret af svedig guitarmusik og Kristian Spechts roterende diskolys – synger en sang om sig selv med pudsige rim som: “Hvem ka’ spis’ en høne med en omelet i? / Det ka’ Eddie!".

- Det er forrygende, når vores unge gæster er med på de narrestreger, der foregår på scenen. Der blev grinet igennem på publikumsrækkerne. Især da Marianne Gonnov Bøgelund og Anton Sager i rollerne som Sally og Svend slår sig løs med alverdens bandeord i en sang, der netop handler om, at man ikke må bande. Understreget af sætningen: "Hold nu kæft med alt det banden", som fik latteren til at glide ubesværet rundt i salen, siger Linda Stengaard.

Sallys far en super vellykket forestilling med god musik og et genkendeligt univers.

- Så tak til hele holdet og ikke mindst tak til vores publikum for at møde op. At se teater give et boost, vi alle har brug for. Samarbejde mellem erhverv og kultur giver bonus, vi kan så meget sammen, mener Christian Enemark fra Arbejdernes Landsbank og formand Lilly Pedersen, Frederikshaavn Teaterforening.

Der er mere børneteater på vej til Frederikshavn. Både Sigurd Barret og Ronja Røverdatter er på vej til Det Musiske Hus, ligesom en skøn forestilling fra Teater Next, "Den lille nisse", også snart sætter sine ben på scenen i Det Musiske Hus.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...