Gå til hoved-indhold
06. oktober 2024 - kl. 00.10

Sebastian Holm skadet - har brækket en knogle i hånden

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

Sebastian Holm brækkede en knogle i hånden, da han fredag heroisk blokerede en Rungsted-afslutning, mens Frederikshavn White Hawks var i undertal. Han er derfor ikke med i eftermiddagens lokalopgør mod Aalborg Pirates.

Skaden betyder, at den unge forward må forvente at sidde udenfor indtil efter landsholdspausen i begyndelsen af november. Dermed går han glip af ni kampe.

- Det er meget øv, men jeg skulle gerne være tilbage efter landsholdspausen, siger Sebastian Holm.

Han går dermed glip af følgende kampe:

Søndag 6. oktober: WH - Aalborg Pirates
Onsdag 9. oktober: Herning Blue Fox - WH
Fredag 11. oktober: WH- SønderjyskE
Mandag 14. oktober: WH - Odense Bulldogs
Fredag 18. oktober: Rungsted Seier Capital - WH
Tirsdag 22. oktober: WH - Esbjerg Energy
Fredag 25. oktober: Rødovre Mighty Bulls - WH
Fredag 1. november: WH - Aalborg Pirates
Søndag 3. november: Herlev Eagles - WH

Det vil sige, at Sebastian Holm sidder udenfor i to hjemmekampe mod lokalrivalerne fra Aalborg Pirates. 

Backen Jared Freadrich meldes ligeledes ude i minimum samme periode.

Til gengæld skulle der være håb om snart at se Jesper Thörnberg tilbage på isen.

Der er kampstart kl. 15.00 i eftermiddag i Nordjyske Bank Arena. Aalborg Pirates tilbageerobrede førstepladsen i Metal Ligaen fredag aften med en hjemmesejr over Esbjerg Energy.

Christopher Frederiksen spiller i dag sin kamp nr. 400 for Frederikshavn White Hawks. Han er p.t. topscorer for høgene, men hans fire point rækker blot til en placering som nr. 49 på topscorerlisten, hvilket i høj grad viser, at Frederikshavn mangler offensiv styrke.

Til sammenligning har Aalborg fem spillere i top 7, og hele ni Aalborg-spillere er noteret for flere point end White Hawks' topscorer.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...