Jazzgæster fra hele Nordjylland oplevede Second Line Jazzband på Knivholt
Jazzklubber fra Aalborg, Løgstør og Livø var i aftes på plads i Østre Lade på Knivholt i Frederikshavn for at opleve det professionelle jazzband Second Line Jazzband fra Göteborg.
- Som arrangør har vi altid store forventninger, når vi får besøg af et sådant orkester. Vi vil underholdes med traditionel jazz af bedste kvalitet, og det blev vi. Second Line Jazzband var på toppen, og når vi så samtidig har et dejligt medlevende publikum, kan det kun gå godt, og det gjorde det, udtaler arrangør Mogens Nyeng Hansen, Knivholts Venner.
Numre som "Lily Of The Valley", "When you're smiling" og "Pay me my money down" med flere falder altid i publikums smag og var selvfølgelig med til at gøre aftenen til en god oplevelse.
- Denne aften havde vi flere gæster fra Aalborg, Hjørring med videre, og bestyrelser fra jazzklubber som "Satchmo" Aalborg, Kanaljazz Løgstør og Livø Jazz Klub. Alle var meget tilfredse, og flere vil komme igen, når vi fredag 1. november får besøg af det verdenskendte orkester "Storyville Jassband" fra Holland, oplyser Mogens Nyeng Hansen.
Knivholts Venners program for 2025 kan allerede nu ses her. Salget åbner cirka 10. oktober:
6. februar: De Galvaniserede Leoparder (Rådhuscentret)
6. marts: Jumpin' Jacks (Rådhuscentret)
28. marts: Four Snacks (Knivholt)
16. april: Version 1,0 (Knivholt)
22. maj: Mads Toghøj & Band
29. august: Rock Avout Madsen
26. september: Blå Mandag Jazzband
24. oktober: ReCovery
24. november: Advokatens New Orleans Jazz Band