Julebuffet fra Holmbergs Køkken: Spis enten i siloen eller ud af huset
Julen nærmer sig med hastige skridt. Mange er i fuld gang med at planlægge årlige julefrokoster. Holmbergs Køkken på toppen af Kattegat Silo i Frederikshavn tilbyder igen i år både julefrokoster i restauranten på niende sal og julemenu ud af huset.
Hvad enten, du vælger at spise i den hyggeligt julepyntede restaurant i siloen eller foretækker at hente maden og spise den hjemme eller måske på din virksomed, får du en julebuffet med alt det, som hører til den klassiske julefrokost.
Holmbergs Køkken holder tre julefrokoster i restauranten i Kattegat Silo. Det er lørdag 30. november, lørdag 7. december og lørdag 14. december, hvor Mobildiskotek Argenti alle tre lørdage spiller op til dans, efter at gæsterne har hygget sig med den store julebuffet.
Holmbergs Køkken tilbyder også andre menuer ud af huset, blandt andet festbuffet og mexicansk buffet, pålægskagemand, smørrebrød og andet.
- Vi plejer at sige til vores kunder, at de menuer, som findes på hjemmesiden, blot er eksempler. Har kunderne andre ønsker, sammensætter vi gerne en menu, som passer lige netop til deres fest fortæller indehaver Mads Holmberg.
Han rykkede 1. april sidste år ind i Kattegat Silo og har dermed fået to selskabslokaler med enestående udsigt, som er perfekte til fejring af fødselsdage, bryllupper, barnedåb og jubilæer samt til afvikling af firmaarrangementer, møder og kurser.
- Vi har haft et travlt og lærerigt år med mange forskellige arrangementer og glæder os til at se, hvad fremtiden bringer. Vi har en del bookninger her resten af året, men der er stadigvæk plads til flere selskaber, fortæller Mads Holmberg.
Læs mere om menuer ud af huset eller selskaber i huset på www.holmbergskokken.dk eller ring på 40 80 79 57.