Gå til hoved-indhold
03. oktober 2024 - kl. 00.10

Fiskebaren udvider menukortet: Serverer lækker pizza fra Pizzabaren

  • 1 af 1
Af: Peter Marquard

Fra mandag 7. oktober serveres der nu pizza på Fiskebaren fra restaurantens søsterbutik Pizzabaren. Hver dag mellem kl. 17.00-20.00 kan man nyde en pizza i Fiskebaren på hjørnet af Danmarksgade og Rimmensgade i Frederikshavn.

- Vores nye pizzeria har fået en forrygende start. Vi har oplevet stor efterspørgsel efter vores lækre pizzaer, og efter lidt tilløb kan pizzaerne nu også nydes i Fiskebaren. Vi skulle lige finde vores ben at stå på i forbindelse med åbningen af Pizzabaren, og nu er vi klar til at tage skridtet videre og servere pizza for vores gæster. Samtidig kan man selvfølgelig stadig købe pizzaer som take away, ligesom Fiskebarens øvrige menukort stadig er gældende i hele åbningstiden, siger Pernille Høeg fra Fiskebaren.

Fiskebaren har åbent alle ugens syv dage, og køkkenet åbner kl. 11.30 og lukker kl. 20.30.

- Vi har fast 8-10 pizzaer på menukortet samt vores bamsepizza, som børnene er helt vilde med. Samtidig er vi fleksible overfor individuelle ønsker. Vores pizzabager fra Rom, Fabrizio, er nu kørt helt ind, og han har samtidig lært vores øvrige personale nogle gode tricks ud i pizzaens bagekunst, så vi glæder os til at bespise vores gæster med kvalitetspizzaer med kvalitetsråvarer, fortæller Pernille Høeg.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...