Gå til hoved-indhold
30. november 2023 - kl. 08.11

Norsk virksomhed tilbyder staten at producere ammunition i Elling

  • 1 af 2
  • 2 af 2
Af: Michael Frederiksen

I dag kommer vi muligvis et skridt nærmere, hvem der skal producere ammunition i Elling.

Ifølge TV2 skal den danske forsvarsminister Troels Lund Poulsen mødes med Morten Brandtzaeg, som er direktør for den norske virksomhed Nammo, der er ammunitionsproducent. Nammo har hovedsæde i Raufoss, cirka 40 kilometer syd for Lillehammer.

TV2 skriver, at Nammo vil tilbyde den danske stat at indtage bygningerne i Elling og stå i spidsen for produktionen. 

Det er endnu uvist, hvornår produktionen igen kan begynde.

Nammo har 2.700 medarbejdere fordelt på 28 afdelinger i følgende 11 lande: Norge, USA, Sverige, Finland, Tyskland, Spanien, England, Irland, Schweiz, Polen og Indien.

Den danske stat har købt bygningerne for 19,6 millioner kroner af fire lokale erhvervsfolk, men hvem der skal stå i spidsen for den fremtidige ammunitionsproduktion er endnu uvist.

Forsvarsministeren er ikke i tvivl om, at "Krudten" igen kan blive en stor arbejdsplads i Frederikshavn Kommune.

- Og der vil også komme rigtig mange følgeaktiviteter. Jeg tror ikke, vi kan udelukke, at der også kommer ting her i området, som knytter sig til forsvarsindustrien og ammunitionsproduktion, udtalte Troels Lund Poulsen på pressemøde i Elling for små to måneder siden.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...