Gå til hoved-indhold
18. maj 2024 - kl. 16.05

Kirppu Loppesupermarked åbnede sin 26. butik - den ligger i Frederikshavn

  • 2 af 5
    Kirppu Frederikshavn kører med et åbningstilbud i en måned. Standleje koster 125 kroner mod normalt 200 kroner.
  • 3 af 5
    Tommy Henriksen er butikschef i Kirppu Frederikshavn.
  • 4 af 5
    Tine Juul-Brinkmann fra Hjallerup har en stand i Kirppu Frederikshavn, men hun var også en af de første kunder på åbningsdagen.
  • 5 af 5
    Der var travlhed hele lørdagen i Kirppu Frederikshavn.
Af: Michael Frederiksen

Kirppu Loppesupermarked åbnede lørdag formiddag sin 26. butik i Danmark. Den ligger ud mod Hjørringvej i Frederikshavn, ved siden af Løvbjerg. Allerede på åbningsdagen var det tydeligt, at konceptet tiltaler mange unge mennesker.

- Det er gået rigtig, rigtig godt. Der har været liv og glade dage fra første sekund, Vi har haft en stor flok mennesker inde fra start af, siger butikschef Tommy Henriksen til Kanal Frederikshavn, da han lørdag eftermiddag evaluerede åbningsdagen.

Han indrømmer, at han selv var lidt i tvivl, da han onsdag stod i en tom butik uden varer på hylderne. Det ændrede sig dog radikalt, som åbningsdagen nærmere sig.

- Mange er overraskede over alle de varer, som vi allerede har på hylderne, og vi har haft mange forbi inden åbningen - både standlejere, der har været inde og fylde op, men også folk, som bare har været nysgerrige, fortæller Tommy Henriksen.

Tine Juul-Brinkmann fra Hjallerup har valgt at købe en stand hos Kirppu Frederikshavn, så hun besøgte loppesupermarkedet fredag. Det gjorde, at hun var blandt de første i butikken, da den åbnede kl. 10.00.

- Jeg udså nogle ting, som jeg tænkte, jeg var nødt til at købe, og derfor var jeg her fra start. Det handler også om at bakke op om det nye koncept. Det er rigtigt fint. Du kan både have børne-, herre- og dametøj samt ting, så der er mulighed for at få tømt ud i det hele og få fyldt ind. Det er virkelig en fordel, siger en smilende og tilfreds Tine Juul-Brinkmann.

Hun er begejstret for både den flotte butik og varerne på hylderne, hvor "der er noget for enhver smag".

Tommy Henriksen stammer fra Hjørring, men bor nu i Sæby med sin familie. Han har igennem flere år haft en passion for genbrug.

- Her kan jeg kombinere mit arbejde med min passion, så jeg slog til, da muligheden bød sig, forklarer butikschefen.

Den første måned koster en stand i Kirppu Frederikshavn 125 kroner. Prisen stiger 19. juni til 200 kroner. Kirppu tager 19 procent i kommission.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...