Gå til hoved-indhold
25. september 2024 - kl. 00.09

Idrætssamvirket: Det moralske kompas

  • 1 af 1
Af  Hasse Christensen

Formand Hasse Christensen har skrevet dette indlæg på vegne af bestyrelsen i Idrætssamvirket Frederikshavn Kommune: De efterhånden mange indlæg for og ikke mindst imod KFU-bevillingen i det kommende budgetoplæg på 250.000 kroner til henholdsvis FfI Håndbold og FfI Fodbold for deres engagement i forbindelse med afholdelse af mega eventsene Rødspætte Cup og Cup No.1 kalder på en kommentar fra os i Idrætssamvirket.

 

 

Vi er opsat - og for den sags skyld også sat til verden - for at opnå de absolut bedste betingelser for vores rige foreningsliv her i kommunen, hvilket vi også til stadighed forsøger at leve op til.

Derfor gør det da også ondt på os, når vi læser, at man rundhåndet deler ud af driftsmidler, man lige har vedtaget fjernet fra stadionaftaler, som er opsagt i Frederikshavn, Aalbæk og Skagen.

Vi er meget opsatte på, at alle skal behandles ens og kan godt se en skævvridning i måden, det her er foregået på. Det havde klædt KFU at lade Økonomiudvalget tage stilling til en støtte af denne størrelse, men fremgangsmåden er desværre set før.

Vi har fuld sympati for den undren, vi oplever fra dele af det foreningsliv og de frivillige, vi repræsenterer, omkring disse bevillinger, og vi kan kun opfordre det samlede KFU til at underbygge beslutningen om denne bevilling, hvor er disse beløb søgt??

Anlægspuljen kære foreninger – er slet ikke nævnt. Men det er kommet os for øre, at denne også er på vej til at blive indefrosset i en 4 årig periode. Om der er belæg for påstanden, vil vi snart finde ud af. Er det tilfældet, forsvinder der yderligere ca. 1,3 mill til nyanskaffelser, renovering og energioptimering fra puljen og hermed også fra jer, foreninger og frivillige.

Omvendt er vi også i en tid, hvor hver en krone vendes i kommunen. Når det er sagt, er vi også bekymret for, om opsigelsen af stadionaftalerne med de tre stadions gør, at pengene bliver i tilskudsordningen eller blot forsvinder til anden side, og dermed slet ikke vil gøre en forskel i KFU-regi.

Vi vil ikke gøre os til dommere over beslutningen om beløbet til de to events, blot henstille til at vores rige foreningsliv, som vi er så STOLTE over, behandles ens nu og i fremtiden.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...