01. juni 2024 - kl. 00.06
Fars Dag: Bøf grillet over bål på Essens Gaarden
Onsdag 5. juni er det Grundlovsdag og ikke mindst Fars Dag. I den anledning tænder Essens Gaarden på Hestvangvej tæt på Frederikshavn op for det store bål til de helt store bøffer.
- Selvfølgelig skal far forkæles på Fars Dag. Vi ved, at de fleste fædre sætter pris på en god bøf , så vi synes jo, at far skal inviteres på Essens Gaarden, hvor der kommer noget godt kød på bordet sammen med lækkert tilbehør. Og alle andre er selvfølgelig også velkommen til at kigge forbi, siger Tonny Kristensen fra Essens Gaarden.
Menuen er:
- Oksefilet grillet over bål med urter fra køkken haven, nye kartofler i estragonsauce, kraftig sauce og asparges
- Jordbær med sorbet, chokolade, karamel og marengs
Prisen er 365 kroner pr. person.
- Det er en god mulighed for et lækkert måltid på sådan en onsdag, hvor far skal være i centrum, understreger Tonny Kristensen.