Gå til hoved-indhold
04. december 2024 - kl. 09.12

Elever fra Ålbæk Skole bringer farver og fællesskab til byen

  • 1 af 5
  • 2 af 5
  • 3 af 5
  • 4 af 5
  • 5 af 5
Af: Michael Frederiksen

I Ålbæk har 5. og 6. årgang sammen med Ålbæk Borgerforening brugt en eftermiddag på at sætte blomsterløg rundt omkring i byen.

- Projektet, som er en del af skolens arbejde med samfundsansvar og naturforståelse og biodiversitet, handler om at gøre byen smukkere og mere indbydende for både beboere og turister og insekter, udtaler naturfagslærer Jakob Munk.

Eleverne har under kyndig vejledning af Ålbæk Borgerforenings frivillige tilplantet kommunale arealer i byen med blomsterløg, som Frederikshavn Kommune har foræret til byen.

Borgerforeningen, der står bag projektet, er begejstret for samarbejdet.

- Det er fantastisk at se, hvordan de unge tager del i noget, der har betydning for os alle. Når løgene spirer til foråret, vil det være et smukt syn, som alle kan glæde sig over, siger Bent Thomsen fra Ålbæk Borgerforenings bestyrelse.

For eleverne har det også været en lærerig oplevelse.

- Vi lærte ikke kun om blomster og natur, men også om, hvor vigtigt det er at hjælpe hinanden og gøre noget godt for fællesskabet, fortæller en af de deltagende elever.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...