Restaurant Empire giver populær brunch et ekstra drys af jul
14.-15. samt 22.-23. december giver Restaurant Empire i Frederikshavn deres populære brunch et ekstra drys af jul, når man fra kl. 8.00-12.00 kan nyde Empires brunch tilsat æbleskiver, vafler med kaneldrys og varm cacao med flødeskum samt et glas Mimosa ved ankomsten.
- Det er jul, og vi skal hygge. Vi elsker julen på Empire, hvor vi traditionen tro pynter op. Vores i forvejen populære brunch bliver drysset med ægte julestemning, så det er en god måde at komme i det rette julehumør på, når man tager kæreste, ægtefælle eller venner under armen og måske siger god jul til hinanden, siger Agata Kolesinska og Lars Dannervig fra Restaurant Empire.
Restaurant Empire har tidligere vundet prisen for den bedste morgenmad/brunch i hele Norden blandt de 230 hoteller i Best Western-kæden. Foruden tilføjelsen af jul indeholder en brunch på Restaurant Empire:
Scrambled eggs, sprød bacon, brunchpølser
Lun leverpostej med champignon og bacon
Flere slags pålæg
Amerikanske pandekager
Oste med vinduer og peberfrugt
Græsk yoghurt med acacie honning og müsli
Frugtfad
Friskbagt brød fra MEYERS
Kaffe/te ad libitum
Der kan bookes bord på tlf. 9842 6002 eller online.