Per Larsen: Sundhedsreformen er en nordjysk sejr

Regeringen nedsatte i foråret 2023 en sundhedsstrukturkommission, og i juni 2024 barslede kommissionen med et sæt anbefalinger, som dannede et godt grundlag for at træffe de rigtige beslutninger.

Udfordringen i sundhedsvæsenet er mange. Dels har vi alt for stor ulighed i sundhed. Nogle steder, specielt langt væk fra de større universitetsbyer, er der alt for få læger og andet sundhedspersonale. Og dels har vi en demografisk udfordring med flere ældre patienter, samtidig med at flere sundhedsfaglige når pensionsalderen.

Jeg er specielt glad for, at Region Nordjylland består. Vi har en god størrelse her i Nordjylland med 11 kommuner. De nye sundhedsråd, hvor politikere fra både byrådene og regionsrådet kommer til at sidde sammen om at drive hospitalerne, akutpleje, aflastningspladser med videre,  forventer jeg mig meget af. Specielt at kommunerne kommer med til bordet.

Jeg har især kæmpet for flere læger, kortere ventetider og mindre bureaukrati. Det sikrer vi med den nye sundhedsreform.

Det har længe været en mærkesag for mig, at alle danskere skal have krav på at have deres egen læge, altså en familielæge, som kender sine patienter og som patienterne kander.

For mange danskere kan adgangen til en læge, som man kender, nemlig være helt afgørende for et vellykket forløb. Det er faktisk dokumenteret, at patienter, der har en fast læge, lever længere og har mindre risiko for at komme på hospitalet, sammenlignet med dem, der ikke har en fast læge.

Nordjylland er desværre et af de steder i Danmark, der oplever størst lægemangel. Som nordjyde er jeg derfor stolt over, at vi med sundhedsreformen sikrer mindst 5.000 praktiserende læger i 2035.  Det er cirka 1.500 flere, end vi har i dag.

En anden mærkesag for mig i forhandlingerne var at sikre kortere ventetider til praktiserende speciallæger. Nordjyderne må for eksempel i dag vente næsten et halvt år på at komme til øjenlæge og mere end to år på at komme til en praktiserende psykiater. Det kan ikke være rigtigt.

For en måned siden skrev jeg derfor i avisen, at man bør hæve den økonomiske ramme for vores speciallæger, så vi kan få nedbragt ventetiderne allerede fra næste år. Det er derfor glædeligt, at der afsættes 100 mio. kr. ekstra, som udmøntes i 2026 og 2027, hvor det bliver en patientrettighed at komme hurtigere til speciallæge.

Det har ligeledes været afgørende for mig, at den nye sundhedsreform ikke fører til mere bureaukrati, men at ressourcerne i stedet målrettes sundheds- og plejepersonale med direkte patientkontakt. Jeg er derfor tilfreds med, at der i sundhedsreformen er indskrevet et mål om, at administrationen skal reduceres.

Jeg har også kæmpet for flere midler til psykiatriområdet, som bliver løftet med 175 mio. kr. næste år, hvoraf hovedparten går til børn- og ungepsykiatri.

Når børn og unge bliver ramt af psykiske sygdomme, går det nemlig ud over hele familien. Mange forældre må gå ned i tid på jobbet, eller direkte sige deres job op. Mange par bliver skilt, og mange bliver selv syge. En hjælp til børn og unge med psykiske lidelser er derfor også en hjælp til familierne.

Endelig er jeg stolt over, at vi med sundhedsreformen sikrer hurtigere udredning af demens. Med den stigende levealder ser vi, at flere og flere rammes af demens. Og det er vigtigt, at der stilles en diagnose så hurtigt som muligt, så der ikke sker fejlbehandling.

Der blev også afsat flere midler til palliation, så vi kan sikre flere en værdig afsked med livet.

Endelig fik jeg tilsagn om en permanent bevilling på 5 mio. kr. årligt til Nationalt Center for Sundhedstjenesteforskning på Aalborg Universitet. Centret drives i dag for fondsmidler, men fremover får de altså en permanent bevilling til forskning  og ikke mindst til at udbrede forskningen til hele landet.

Mit håb er, at vi om 10 år kan se tilbage på sundhedsreformen og sige, at den var med til at sikre bedre sundhed for danskerne i almindelighed, og nordjyderne i særdeleshed.