Champagneaften på Restaurant NerD: Smag 10 forskellige slags champagne
Lørdag 7. december kl. 18.00 byder Restaurant NerD i Frederikshavn velkommen til champagneaften. Champagnen er omdrejningspunktet på en aften, hvor der serveres fem lækre retter med sæsonens bedste råvarer, og man får mulighed for at smage 10 forskellige slags champagne. Samtidig har restauranten fået en juleanretning, som serveres til frokost på menuen.
- Vi elsker champagne, og sammen med vores vinleverandør bliver man ført gennem en dejlig aften med mange smagsnuancer og i selskab med en masse spændende champagner. Man skal bare nyde retterne, hvor de sprudlende bobler er giver den fuldendte smagsoplevelse. Der vil også blive fokuseret på de forskellige druer og deres karakteristika, så man kan læne sig tilbage og nyde den gode mad og de lækre champagner i hyggelige omgivelser, siger Kasper Larsen, General Manager hos Restaurant NerD.
Menuen består af:
- Velkomst Champagne og køkkenchefens udvalgte snacks: Brut Selection, Alain Bedel, Valle de Marne
- Champagne Toast med snekrabbe, rejer og kalix løjrom. Hertil 2 Chardonnay baserede Champagner: Bl. De Blancs 2019, 3 Terroirs & Grand Cru Mesnil 2015, Zero Dosage, begge fra Michel Gonet, Cotes de Blancs.
- Pandestegt pighvar serveret med spidskål og jordskokker Jomfruhummer beurre blanc. Hertil 2 Pinot Meunier baserede Champagner: Rosè Brut Vintage 2018 & Brut Vintage 2018, begge fra Alain Bedel, Valle de Marne.
- Andebryst serveret med dehydreret rødbede, konfiterede pastinakker og granatæble – Andesauce. Hertil 2 Pinot Noir baserede Champagner: Brut Vielles Vignes Reserve NV, øko, Hardy, Michelle Stephane, Reims & Brut Garance Vintage 2011, Alain Thienot, Reims
- Tomme de Savoie og Brillat Savarin Serveres med hyben, knækbrød og trøffelhonning. Hertil 2 modne Champagner med alder: Grand Cru Les Couers des Mesnil 2010, Ekstra Brut & Authentique Grand Cru Mesnil 2005, begge fra Michel Gonet, Cotes de Blanc.
- Creme brulée med rørsukker og hindbær Tradition Demisec NV, Alain Bedel, Valle de Marne.
Reserver bord og få yderligere oplysninger her.
Som noget nyt har Restaurant Nerd også en juleanretning, som serveres til frokost. Prisen er 259 kroner pr. person.
Menuen består af:
Rugbrød, grovbrød og pisket smør
Karrysalat med æg og purløg
Hjemmesyltede sild med portvin og aquavit, toppet med kapers og rødløg
Håndpillede rejer med hjemmelavet citron-mayonaise, citron og dild
Rødspættefilet med hjemmelavet remoulade, citron og tyttebær
Andebryst serveret med hjemmelavet rødkål, æbler og svesker samt skysauce
Langtidsstegt svinebryst serveret med bagte hvidløg, spidskål og bacon