Gå til hoved-indhold
112
07. januar 2025 - kl. 08.01

Der pumpes vand væk fra Elling Å - hovedvej er spærret

  • 1 af 1
    Der pumpes vand væk fra Elling Å over Skagensvej, som derfor er spærret ved Elling. Arkivfoto: Henning Larsen
Af: Michael Frederiksen

Nordjyllands Beredskab har siden ved 2-tiden i nat pumpet vand fra Elling Å over Skagensvej, som derfor p.t. er spærret.

Centerchef Peter Toftemark, Ejendomme, Park og Vej i Frederikshavn Kommune, oplyser til Kanal Frederikshavn, at der er "nogenlunde kontrol" over situationen.

- Vi har aktuelt styr på vandstanden, som vi følgende løbende, men der en række ubekendte faktorer. Vi kender ikke mængden af nedbør og vand, som dukker op, efter at sneen et smeltet. Det betyder, der ligger en del vand på marker rundt omkring, siger Peter Toftemark.

Kommunens folk og Nordjyllands Beredskab følger situationen tæt fra en midlertidig base hos XL-Byg Elling Tømmerhandel, som er nærmeste nabo til Elling Å.

Kommunens loggere fortalte i aftes, at vandstanden nu var så høj, at Nordjyllands Beredskab blev indkaldt. Ifølge Peter Toftemark begyndte de at pumpe ved 2-tiden i nat.

Der er etableret omkørsel mellem krydset Skagensvej/Vendsysselvej og krydset Skagensvej/Tuenvej.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...